124 virksomheder har på nuværende tidspunkt købt en stand til den kommende El & Teknik, der åbner dørene i Odense Congress Center den 12. maj 2020. Den store hal C er udsolgt, og der er ikke mange ledige pladser i hal A tilbage heller. Salget til messen i 2020 ligger dermed foran salget på det tilsvarende tidspunkt i 2018.
Ud over de mange udstillere vil landets største elfagmesse også, som altid, byde på masser af spændende og fagligt indhold bestående af mini-kurser og indlæg på både IDA-scenen og den store scene for Fagligt Forum, der begge igen er placeret i Arena Fyn.
Virksomheder med standplacering i Arena Fyn får dermed stor eksponering midt i messens trafikale knudepunkt, da standenes placering både er tæt på scenernes faglige indlæg og tæt ved den indgang, som halvdelen af alle de besøgende bruger. Det endelige program for El & Teknik 2020 offentliggøres primo 2020.
Man kan dog nu se både en opdateret halplan og en oversigt over tilmeldte udstillere her