Julen er den tid på året, hvor der sker flest brande i hjemmet, viser tal fra Beredskabsstyrelsen.
Stearinlys, dekorationer og travlhed i køkkenet øger risikoen. Derfor falder den nordiske røgalarmdag hvert år den 1. december – som en vigtig påmindelse om at teste hjemmets røgalarmer.
Ifølge Beredskabsstyrelsen har kun 70 % af danskerne testet deres røgalarmer inden for de seneste to år. Mange røgalarmer virker ikke, fordi batteriet er fladt, og det kan have alvorlige konsekvenser.
Levende lys er nemlig årsag til en tredjedel af alle brande i de danske hjem, og i december, hvor der skrues op for hyggen med både dekorationer og levende lys stiger risikoen yderligere.
Derfor er det vigtigt at bruge den første søndag i advent som mærkedag. Ikke bare til at man kan åbne den første låge i julekalenderen, tænde det første lys i adventskransen – men også at tjekke, at røgalarmen virker.
Kilde: Netatmo