At opbygge erfaring tager normalt tid, men med ét slag har Ahlsell Danmarks KAM- og Projektafdeling fået tilføjet 50 års brancheerfaring.
Det sker i form af ansættelsen af to personer – Mikkel Krogh som salgsdirektør og Senior Key Account Manager Thomas Pedersen. Begge to har cirka 25 års erfaring fra branchen
Mikkel Krogh, 48, skal stå i spidsen for Ahlsell Danmarks KAM- & projektafdeling, der tager sig af tilbudsgivning og leverancer til installatører og entreprenører på større byggesager, både nybyggeri og renovering. Herudover har han fået ansvaret for Ahlsells eksportafdeling, der leverer løsninger til entreprenører, installatører og industrikunder i Nordatlanten.
Senest kommer han fra en stilling som salgschef hos Brødrene Dahl med ansvar for netop byggeprojekter. Han har i en tidligere ansættelse hos Brødrene Dahl bl.a. været med til at bygge en projektafdeling op.