Tidligere undersøgelser har påvist, at fejl i byggeriet betyder et spild, der i værste fald kommer helt op på 30 procent af branchens samlede omsætning.
Det er bl.a. seniorforsker Niels Halvor Bertelsen fra Build på Aalborg Universitet, der står bag den rapport, og han er blevet inviteret til at være med i andet trin af den tretrins raket, hvor målet er at gøre op med de mange fejl og efterfølgende spild.
Hvor første trin, der fandt sted i marts, var et kick-offmøde til processen, hvor håndværksmestre sammen kan identificere og finde løsninger til, fejl i byggeprocessen kan minimeres. bliver andet trin et møde den 4. september, hvor håndværksmestrene bl.a. får mulighed for at udveksle de erfaringer, de har gjort i månederne siden den første workshop i marts.
Efter ønske fra deltagerne har Dansk Håndværk, der står for arrangementet, inviteret seniorforsker Niels Halvor Bertelsen fra Build på Aalborg Universitet.
– Aalborg Universitet og Build er jo blevet flagskibet i den forskning, som kan hjælpe os med at effektivisere byggeriet. På kickoffmødet i marts havde deltagerne mange spørgsmål til rapportens kortlægning af spild. Derfor giver vi dem nu direkte mulighed for at drøfte problemerne med en af dem, der ved allermest om de hårde fakta bag tallene, forklarer Dansk Håndværks direktør Morten Frihagen.
Formålet er at holde løsningsforslagene så tæt på virksomhedernes dagligdag som muligt.
– Siden vores første møde har håndværksmestrene været en del af diverse byggeopgaver, og jeg er sikker på, at problemstillingen har ligget i baghovedet hos dem. Så når vi nu mødes igen, regner jeg med, at deltagerne har bemærket flere dagligdags situationer, hvor der opstår spild. Men jeg håber også, at nogle har fundet konkrete løsninger, som andre kan have glæde af, forklarer Morten Frihagen.
Har man ikke mulighed for at møde fysisk op hos Dansk Håndværk, kan man også deltage online
Kilde. Dansk Håndværk