Blåkläder Workwear, der har været på markedet siden 1959, produceres i dag Sri Lanka og i Myanmar, og nu bliver den nye serie af sikkerhedsfodtøj ligeledes sendt fra Sri Lanka.
Virksomheden har åbnet en helt ny fabrik, der betyder, at man opnår fuld kontrol med alle de materialer og underleverandører, der indgår i eller bidrager til produktionen.
Fabrikken har fra dag ét 500 medarbejdere og en årlig produktionskapacitet på 700.000 par sikkerhedssko. Som på virksomhedens øvrige fabrikker gør skofabrikken udstrakt brug af LED-lys, ligesom der er skylights på taget, som sikrer, at medarbejderne kan nyde godt af sollys inde på fabrikken. Ligeledes er der solpaneler på taget, der dækker en stor del af fabrikkens energiforbrug samt automatisk genanvendelse af produktionsvandet til fx toiletskyl og vanding.
Kilde: Blåkläder Workwear