For første gang i år kan Signify offentliggøre deres produktnyheder, og denne gang er vi stolte af at præsentere en række nye og opdaterede innovationer, der er skabt til at imødekomme vores kunders behov og ønsker. Denne gang har vi især fokuseret på at optimere nogle af vores mest populære produkter.
Opdaterede lyskilder
Nye MASTER Ultra Efficient-lyskilder
Vores mest energieffektive serie af lyskilder MASTER Ultra Efficient kommer med en ny omgang af lyskilder og får dermed udvidet sit sortiment. De nye produkter indebærer MASTER UE LED SON-T-lyskilder i både 2700 og 4000 kelvin. Lyskilden har en levetid på 50.000 timer og en ultrahøj effektivitet på op til 210 lm/W.
Ny CorePro All-in GU10-spot
Vi introducerer også en ny tilføjelse til vores prisvenlige og innovative produktserie CorePro All-in. Den nyeste tilføjelse er CorePro GU10 LED-spot med multikelvin, hvor du på lyskilden nemt kan skifte mellem 3 farvetemperaturer (2700-3000-4000 kelvin). Med det nye produkt, fortsætter CorePro stadig med at være en energibesparende løsning med en lav startinvestering.
Opdaterede armaturer
Ny CoreLine Grundarmatur All-in
Vi introducerer en ny generation af CoreLine Grundarmatur, som er en serie af kvalitetsrige grundarmaturer, der er perfekt til almen belysning eller lysrendebelysning. Armaturet kommer i en All-in version, hvor du nemt kan skifte mellem tre farvetemperaturer (3000-3500-4000 kelvin) og to lumenpakker (afhænger af armaturets størrelse). Dermed får du fuld fleksibilitet, når du skal vælge det rette armatur. CoreLine Grundarmatur er tilgængelig i fire længder (600, 1200, 1500 og 1800 mm) og kan købes i versioner med DALI-dæmpning og Interact Ready for en intelligent løsning.
Nye påbygningsarmaturer
Signify introducerer også nye serier af påbygningsarmaturer. Produktlanceringen inkluderer både CoreLine og Ledinaire Påbyg, der begge leverer pålidelig og energibesparende belysning til både kontorer og almen belysning. CoreLine Påbyg er tilgængelig i to størrelser (20×120 og 20×157) og kan købes i versioner med DALI-dæmpning og Interact Ready. Ledinaire Påbyg findes i en All-in version, hvor du kan skifte mellem to lumenpakker (3400 og 4000 lm).
Ny Ledinaire Væg/Loft
Vores sidste introduktion er den nye generation af Ledinaire Væg/Loft, som er en serie af væg- og loftarmaturer til bl.a. gangarealer og trappeopgange. Ledinaire Væg/Loft findes i to forskellige produktvarianter WL070V (godkendt til udendørs brug, IP65) og WL060V (IP44). Armaturet er tilgængelig i en All-in version, hvor du nemt kan skifte mellem farvetemperaturer (3000-4000-6000 kelvin) og lumenpakker (1100-1700-2200 lumen), hvilket gør det nemmere for dig at vælge det rette armatur. Derudover findes Ledinaire Væg/Loft også i versioner med sensor.