Overvågningssystemet ImpulseCheck til overspændingsbeskyttelse har fået nye funktioner
En stor firmware opdatering har tilføjet nye funktioner til Phoenix Contacts ImpulseCheck overvågningssystem til overspændingsbeskyttelse.
Firmware 2.0 gør det nu muligt at vælge Proficloud Global eller Proficloud China som end point. Der er også flere interfaces, der giver adgang til de data, der er valgt til overvågningssystemet i det lokale netværk.
Data kan tilgås via Modbus TCP/IP eller en REST API. Men i modsætning til Control API til Proficloud i ImpulseAnalytics applikationen er omfanget reduceret til ImpulseChecks vigtigste egenskaber, de evaluerede, målte data samt ”state of health” for den overvågede overspændingsbeskyttelsesenhed. Ved tilslutning til cloud’en opdateres data og kan ses direkte i overvågningssystemets webbaserede styring.
ImpulseChecks webserver skal konstant være aktiv for at anvende REST API. For at reducere adgangen til ImpulseCheck konfigurationen for alle netværkskomponenter, er der implementeret en passwordgodkendelse, som valgfrit kan aktiveres. Derudover kan sproget på det webbaserede styringssystem opsættes til at være engelsk, kinesisk eller tysk afhængigt af lokation.