Enkel DAG/NAT-belysning på Tysingehave Pleje- og Dagcenter

På Tysingehave Pleje- og Dagcenter styres DAG/NAT-belysningen af DALI-sensorer.

I Tølløse er det nyopførte Tysingehave Pleje- og Dagcenter taget i brug i foråret 2017. Plejecentret er på 6.500 kvm og er bygget som en stjerneform i to etager. Tysingehave er etableret som et OPP-projekt mellem Holbæk Kommune og Danske Diakonhjem, der varetager driften.

Gangbelysning med DAG/NAT-funktion
Plejecentrets stjerneform spreder sig ud i fem fordelingsgange med adgang til beboernes værelser. I disse gangarealer er der etableret DALI-lysstyring, hvor man har udnyttet sensorens indbyggede DAG/NAT-funktion. Det betyder at via input fra et kontaktur i el-tavlen, sætter DALI-sensoren automatisk armaturerne på vågelys (10 % belysning) mellem kl. 23 og 06.

Sensoren er konfigureret til at vågelyset skal være på samme niveau, uanset om der er tilstedeværelse i gangen eller ej. På gangene er der også placeret tryk, så beboerne og plejepersonalet kan overstyre den automatiske lysstyring og få fuld belysning, hvis de har behov for dette.

Foldedørsløsning i storrum
I aktivitetsrum og mødelokaler er der også installeret DALI-lysstyring. Det gælder også i plejecentrets største lokale, som med 2 foldedøre kan opdeles i tre mindre lokaler. De tre lokaler er udstyret med hver deres DALI-sensor, som hver for sig kan overstyres via tryk. Disse DALI-sensorer er desuden forbundet via et DALI-link-modul, som sikrer at overstyringen er synkron i flere lokaler, når foldedøren er åben. Det er en enkel og effektiv foldedørløsning.

FAKTA
Bygherre: Holbæk kommune
Installatør: Eiland Electric, Rebslagervej 7, 4300 Holbæk, http://www.eiland.dk
Løsning: Gangarealer, aktivitetsrum og mødelokaler er installeret med DALI-sensor type 41-750 som master, og type 41-752 som slave. I gangarealer er DALI-sensorer konfigureret med den indbyggede DAG/NAT-funktion. I mødelokaler med foldedør er sensorerne forbundet med DALI-linkmodul type 70-021 (foldedørsløsning). Til belysning i sekundære rum er der anvendt on/off-sensor type 41-400. Til udendørs belysningen er anvendt Minilux PIR 180° type 41-231 og skumringsrelæ type 41-047.