Det hele startede med tyske komponenter i Klöckner-Moeller. I dag kan hollandske Nick Luitwieler fejre sit 25-årsjubilæum i Eaton-koncernen som dansk landechef. En stilling, der placerer ham i centrum af den grønne omstilling.
Nick Luitwieler, administrerende direktør i Eaton Danmark, kunne i juni fejre sit 25-årsjubilæum i Eaton. Der er løbet meget strøm gennem kablerne, siden han startede med at sælge elektriske komponenter for mere end tre årtier siden.
Hollandske Nick Luitwieler startede sin karriere i tyske Klöckner-Moeller, der siden blev en del af Eaton-koncernen. Det blev startskuddet på et livslangt partnerskab med en koncern, der udviklede sig fra at være en national komponentfabrik med 6.000 ansatte til en verdensomspændende organisation med næsten 100.000 medarbejdere, der hver dag hjælper virksomheder med at løse nogle af de sværeste udfordringer inden for strømstyring, herunder sikring af nødstrøm til kritisk infrastruktur i form af UPS-løsninger, energilagringssystemer, infrastruktur til billadere samt koblingsanlæg og transformere til elektrificeringen af samfundet.
De sidste 25 år har Nick Luitwieler rejst store dele af verden tynd og stået i spidsen for både at opkøbe og integrere nye forretningsområder i Skandinavien, udviklet prisstrukturen i EMEA-regionen (Europa, Mellemøsten og Afrika) og været landechef i Israel. Senest har han arbejdet for Eatons kommercielle Policy-afdeling i EMEA-regionen, hvor han har udviklet Eatons salgs- og kanalstrategi.
I 2020 blev Nick Luitwieler hentet til Eatons danske hovedkontor i Søborg som landechef for power management-virksomheden, der med hans egne ord ligger i centrum af den grønne energiomstilling.
Med 25 år i Eaton har den Nick Luitwieler fulgt den grønne energiomstilling på tæt hold, blandt andet i sin rolle som forandringsleder og tovholder på integrationsprojekter af Eatons mange opkøb gennem årene.
Hans fornemmeste opgave har været at sørge for, at den værdifulde viden i både Eaton og de opkøbte virksomheder blev en del af den samlede organisation, og at alle medarbejdere har viden, forståelse og engagement i forhold til den opgave, de står overfor. En filosofi, han ser som en af de vigtigste faktorer for at skabe bæredygtig forandring i el-industrien, og som også er en rød tråd i hans ledelsesstil og strategiske fokus i dag.
Om Eaton
Eatons mission er at forbedre livskvaliteten og værne om miljøet gennem brug af power management-teknologier og -tjenester. Vi hjælper vores kunder med bæredygtige løsninger og udnytter globale tendenser inden for elektrificering og digitalisering til at fremskynde den grønne omstilling – ikke kun i Danmark, men også på verdensplan. Eaton sælger produkter til kunder i flere end 170 lande og havde i 2021 en omsætning på 19,6 milliarder USD. Eaton har ca. 92.000 ansatte på verdensplan.
Se flere oplysninger på Eaton.dk.