Moderne intelligente LED-lyskilder kan mere end bare at skabe attraktivt lys. Ved hjælp af elektronikken i OSRAM LED-lyskilder, der udbydes af LEDVANCE, tilbydes en række ekstra funktioner, såsom forskellige farvetemperaturer, integreret dæmpning og praktisk sensorkontrol.
Sammenlignet med traditionelle belysningsteknologier kan man med disse LED-lyskilder spare op til 90% strøm – og afhængig af type opnå op til 15.000 eller 25.000 timers levetid.
Alle disse lyskilder er designet til hurtig og enkel udskiftning af standard pæreformede lyskilder og spots. De traditionelle lyskilder kan nemt byttes – og de ekstra funktioner er permanent integreret i de nye lyskilder. De gør det muligt at skabe forskellige atmosfærer med lys uden at skulle foretage ændringer af anlægget – med en og samme lyskilde.
Arbejdslys eller lys til afslapning med et dobbeltklik
Med “Osram Relax & Active” kan du frit vælge det rigtige lys til arbejde eller afslapning. Ved at variere antallet af klik på lyskontakten kan man vælge mellem varm hvid (2.700 Kelvin) eller køligere neutral hvid (4.000 Kelvin). Ved et klik lyser lyskilden med afslappende lys og ved to hurtige klik (et dobbeltklik) får man et mere aktivt lys. Relax & Active lyskilder er tilgængelige som Classic A (pæreformet) og PAR16 (spot).
Integreret lysdæmper
“Osram Duo Click Dim” genererer dæmpet lys med et dobbeltklik via integreret dæmpning. Ved et klik udstråles 100% lys med varmt hvidt lys og ved to klik inden for en kort periode dæmpes lyset ned til 40% lysstyrke med uændret 2.700 Kelvin. Det gør disse lyskilder ideelle til løsninger, hvor en dæmpningsenhed ikke kan passe ind. Og hvor brugeren ønsker at have mulighed for at reducere lysstyrken, fordi dæmpet lys kan forbedre atmosfæren til både fritids- og arbejdsformål. Duo Klik-modeller er også tilgængelige som pæreformet og som spot.
Hyggedæmpning med LED
”Glow-Dim”-modellerne er kommet et skridt videre. Disse lyskilder udfordrer de traditionelle lysdæmpere – ikke kun med hensyn til lysstyrken, men også med hensyn til farvetemperatur. Jo mere Glow-Dim lyskilder er nedtonet, jo varmere bliver lysfarven.
For at simulere denne populære lyseffekt, anvendes der forskelligt farvede lysdioder, som blandes alt efter dæmpningsindstillingen. Farvetemperaturen ændres parallelt med lysstyrken og trinløst fra varm hvid (2.700 Kelvin) til ekstra varm hvid (1.900 Kelvin). LEDVANCE tilbyder et omfattende sortiment af disse GlowDim-modeller for at muliggøre simple udskiftninger i de mest almindelige applikationer og kombinationer. Se kompabilitetslister på http://www.Osram-Lamps.com/dim.
Automatisk tænd og sluk
“Daylight Sensor”-modellerne med integreret sensor for dagslys giver energibesparende belysning ved mørke og slukker automatisk, så snart kunstigt lys ikke længere er nødvendigt. På denne måde kan alle steder oplyses bæredygtigt ved mørke uden yderligere installationer og med relativt lave el-omkostninger. Disse lyskilder giver større følelse af sikkerhed – og fås som 40 watt og 60 watt udskiftninger med varm hvid (2.700 Kelvin) og op til 25.000 timers levetid. For mere information om produkterne se: http://www.Osram-Lamps.com.