DrumBuddy – gør din elektriker hverdag lettere

Prysmian Group forhandler udover kabler også services, der gør hverdagen nemmere for elektrikere. Blandt andet DrumBuddy, der gør det nemt for én person at håndtere op til 200 kg uden at belaste ryggen.

DrumBuddy er fornyligt blevet redesignet og forbedret som følgende:

  • håndtagene er blevet lidt længere, for at opnå en bedre tippefunktion
  • monteret med holdere til adaptorsæt, så dette altid følger med vognen
  • ny låsemekanisme med skruer
  • dansk produceret af anerkendt virksomhed

DrumBuddy er genanvendelig og kan benyttes til alle K6, S6 og mindre tromler – og udskiftning til ny tromle kan hurtigt og nemt klares af én person.

Vognen er bygget til det hårde liv på byggepladsen med en sækkevognskonstruktion, kraftige og fleksible hjul, god frihøjde samt punkterfri dæk. Det gør den nem at køre rundt med på byggepladsen på alle slags underlag – selv med små forhindringer.

Med sin kraftige gule farve, er den samtidig meget synlig og nem at lokaliserer på byggepladsen blandt de forskellige byggematerialer.

Sådan gør du

Du kører vognen helt frem til tromlen og tipper den ind over tromlen. Herefter skubber du de to sorte akselrør ind i tromlen og låser den fast til vognen. Ved mindre tromler benyttes adaptorsæt, det vil sige de længere akselrør bagved logopladen i stedet for standardversionen. Herefter tippes vognen tilbage ved hjælp af håndtagene, og du er klar til at transportere kabeltromlen. Helt uden tunge løft.

Når der er en tromle monteret på vognen vil den tippe frem og hvile på forreste del af vognen, som gør at hjulene løftes. Dette gør at vognen bliver stående når man begynder at trække i kablet.

Forlandler

DrumBuddy leveres på en palle med påmonterede dæk og tilhørende adaptorsæt.
Forhanldes via din lokale elgrossist Lemvigh-Müller