Christian Gessø Larsen, 44, er per 14. september startet som Application Engineer hos power-management virksomheden Eaton i Søborg. I sin nye rolle bliver Christian Gessø Larsen en del af det danske salgsteam, hvor han skal hjælpe kunder med teknisk produktviden på installations- og automationsmateriel.
Christian kommer senest fra en stilling som serviceelektriker hos Røder & Mortensens Eftf. A/S, hvor han har serviceret Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Han har en bachelor i kommunikation og datalogi fra Roskilde Universitet, hvor han har beskæftiget sig med interaktive medier, programmering og IT-forundersøgelse.
Privat bor Christian i Vanløse.