Nødstrømsløsninger spiller en vigtig rolle i den europæiske energiomstilling. Med nye produktions- og forskningsfaciliteter i Helsinki udvider Eaton nu produktionen af intelligente UPS-systemer.
Nu slår energiteknologivirksomheden Eaton officielt dørene op til en ny nordisk fabrik. Fabrikken bliver centrum for Eatons kritiske strømløsninger i Norden og resten Europa og en vigtig brik i Eatons globale bæredygtighedsindsats.
De seneste år har nødstrømsløsninger spillet en så central rolle i den europæiske energiomstilling, at Eatons UPS-forretning er vokset ud af den eksisterende fabrik i Helsinki-regionen.
Den nye fabrik nær Helsinki-Vantaa lufthavn fylder 16.500 kvadratmeter, hvilket svarer til mere end to fodboldstadioner, og huser et state-of-the-art produktionsanlæg samt forskningsfaciliteter til udvikling af fremtidens nødstrøms-teknologier.
Hos Eaton i Danmark har man set frem til åbningsdagen med stor glæde.
”Den danske Eaton-afdeling har oplevet en betydelig vækst inden for energieffektive UPS-løsninger, hvilket har resulteret i, at vi i 2023 formåede at drive denne vækst og tage markedsandele på det danske marked. Investeringen i den finske fabrik styrker vores grønne forretningsben yderligere – både i Danmark og resten af Norden,” siger Nick Luitwieler, landechef hos Eaton Danmark.
Ifølge Nick Luitwieler er en nordisk fabrik i den kaliber afgørende for Eatons danske forretning. Han anslår, at op til en tredjedel af virksomhedens aktiviteter vil blive udskibet fra Helsinki-fabrikken.
Intelligente UPS-løsninger skal styrke elektrificeringen i Europa
Det er især datacentersektoren, der driver udviklingen, hvor kontinuerlig strømforsyning er afgørende for tunge AI-applikationer og digital datastyring.
Fabrikken skal især imødekomme den stigende efterspørgsel efter kompakte, intelligente UPS-systemer med Eatons EnergyAware-teknologi. For ud over at beskytte virksomheders mest kritiske udstyr mod strømafbrydelser spiller intelligente UPS-systemer også en central rolle i elektrificeringen af samfundet. EnergyAware sørger for, at nødstrømsanlægget både interagerer med og understøtter elnettet ved at fx datacentre kan sælge overskydende energi tilbage til nettet. Det er med til at reducere perioder med spidsbelastninger og understøtter udbygningen af grønne, men mere ustabile energikilder som vind og sol.
”Det store problem ved at nå vores mål om netto-udledninger på nul i Europa er, at vi ikke er herre over, hvornår det blæser eller solen skinner. Det gør det svært at få stabil strøm på de tidspunkter, hvor efterspørgslen er størst. EnergyAware-teknologien kan blive en vigtig brik i det puslespil ved at understøtte og stabilisere det lokale elnet med overskudsstrøm,” siger Nick Luitwieler, landechef hos Eaton Danmark.
Kører på sol og jordvarme
Fabrikken er samtidig den første af sin art, der opfylder Eatons tre vigtigste klimamål: Kulstofneutral-produktion, produktion uden brug af vand og intet deponeringsaffald.
Fabrikken drives blandt andet af solceller og opvarmes af geotermisk energi, der udnytter varmen fra jordens undergrund til at regulere bygningens temperatur. Det er en uendelig varmekilde med et lavt CO2-udslip. Produktionsanlægget er også udstyret med Eatons egne innovative og CO2-reducerende teknologier – fra intelligente strømstyringssystemer til energieffektive opladere og elbiler.
Fabrikken beskæftiger indtil videre 390 medarbejdere, og man forventer at udvide med yderligere 100 nye medarbejdere.