Eaton søger Salgsingeniør til salg af serviceydelser

Er du på udkig efter et job i en international virksomhed, hvor du kan spille en vigtig rolle i forhold til salg af serviceydelser?

Eaton tilbyder en stilling i den danske salgsorganisation som Service Sales Engineer i en serviceafdeling med fokus på UPS-løsninger (Uninterruptible Power Supply).

Det primære mål vil være at sælge serviceprodukter, forhandle med kunder og underleverandører samt udarbejde, koordinere og sælge serviceaftaler i tæt samarbejde med Service Sales Manager, andre salgsteams samt det lokale og det europæiske serviceteam.

Du vil få masser af udfordringer, men vil samtidig have frihed til at skabe og udvikle dine egne idéer til, hvordan man vækster serviceforretningen.

Dine vigtigste opgaver:

  • Udvikle en solid pipeline af salgsmuligheder.
  • Realisere salgsmuligheder og forhandle kommercielle vilkår og betingelser.
  • Udarbejde tilbud og foretage proaktiv opfølgning for at sikre salg af serviceprodukter samt -aftaler.
  • Skabe værditilvækst for kunden og for Eaton ved hjælp af effektive salgsteknikker.
  • Identificere og udvikle nye kunder og markedsmuligheder i samarbejde med Service Sales Manager.
  • Arbejde tæt sammen med andre Eaton-salgsteams for at nå salgsmålene og sikre knowhow, vidensdeling og samarbejde på tværs af afdelingerne.
  • Sikre gode kunderelationer og være primær kontaktperson for kunderne.
  • Sikre at vi leverer den service, der er aftalt.
  • Koordinere kundeinstallationsbasen med de tilgængelige, interne apps – ERP/CRM.

Vi søger en person med:

  • 1 til 4 års erfaring fra en tilsvarende stilling og/eller med teknisk B2B-salg/salg af serviceydelser.
  • Handels- eller teknisk uddannelse eller anden relevant uddannelse.
  • Tekniske kompetencer og moderat produktviden.
  • Analytiske evner (problemløsning).
  • Forhandlings- og salgsevner.
  • Behersker dansk samt engelsk, i skrift og tale.

Er du klar til nye udfordringer?

Så vil vi gerne høre fra dig!

Vi kan tilbyde:

  • Hos Eaton ønsker vi at gå forrest som et godt eksempel på rummelighed og mangfoldighed inden for branchen – et sted, hvor alle er vigtige og kan trives. Det er ikke kun noget, vi siger – det er en del af vores kultur og etiske retningslinjer.
  • Uddannelse og udvikling – vi investerer i vores medarbejdere på lang sigt – ikke kun hvad angår løn og personalegoder, men også ved hele tiden at tilbyde uddannelses- og udviklingsmuligheder via Eaton University.
  • Trivsel på arbejdspladsen – trivsel hos Eaton er mere end et program. Det handler om at ændre miljøet ved at tilbyde de rigtige værktøjer til medarbejderne, så de kan trives optimalt.
  • Hos Eaton er det at fremme ligestilling mellem kønnene vigtigt for vores vision om at skabe en mangfoldig og rummelig virksomhed, hvor alle er vigtige og kan trives.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til info-denmark@eaton.com. Skriv “Service Sales Engineer” i emnefeltet.

Søg jobbet her


Om Eaton

Eatons elektrotekniske gren af koncernen er globalt førende med ekspertise inden for effektfordeling og strømkredsbeskyttelse, strømbeskyttelsesbackup, kontrol og automatisering, belysning og sikkerhed, løsninger til infrastruktur og ledningsføring, løsninger til barske og farlige miljøer samt projektsupport. Eaton er gennem sine globale løsninger i stand til at møde nutidens mest afgørende udfordringer inden for styring af elektrisk energi.

Hos Eaton får vi det, der betyder noget, til at fungere. Vores energieffektive løsninger hjælper vores kunder med at styre elektrisk, hydraulisk og mekanisk energi på en mere effektiv, sikker og bæredygtig måde. Vi arbejder målrettet for at forbedre livskvaliteten og miljøet gennem brug af power management-teknologier og -tjenester. Eaton har ca. 99.000 ansatte på verdensplan og sælger produkter til kunder i flere end 175 lande. Eaton havde i 2018 en omsætning på 21,6 milliarder USD. Se flere oplysninger på Eaton.com.