Efterspørgslen på energilagringssystemer og intelligente UPS-løsninger stiger. Derfor bygger power management-virksomheden Eaton helt nye produktions- og forskningsfaciliteter i Finland, der samtidig bliver Eatons første CO2-neutrale fabrik i verden. Fabrikken, forventes klar allerede i efteråret 2023.
Eatons nye nordiske UPS-fabrik ved Helsinki-Vantaa lufthavn skal fungere som knudepunkt for Eaton kritiske strømløsninger i Europa. Samtidig bliver fabrikken den første af sin art, der opfylder Eatons tre vigtigste klimamål:
- Kulstofneutral produktion
- Produktionsprocesser helt uden brug af vand
- Intet deponeringsaffald
Som et led i at opnå CO2-neutral produktion opvarmes fabrikken af vedvarende geotermisk energi, der udnytter varmen fra jordens undergrund til at regulere bygningens temperatur.
Produktionsanlægget er desuden udstyret med en række af Eatons egne innovative, CO2-reducerende teknologier – fra intelligente strømstyringssystemer til energieffektive opladere til elbiler.
“Eatons nye produktionsanlæg benytter sig af en række vedvarende energikilder til at dække både strøm og varmeforbrug – blandt andet af geotermisk energi og solpaneler. Vi er også i gang med at ansøge om den internationalt anerkendte Breeam Excellent-miljøcertificering af bygningen,” siger Esa Rautanen, Unit Director hos Jatke Toimitilat Oy, som er ansvarlig for opførelsen af bygningen.
Innovativ UPS-fabrik skal skubbe til virksomhedens grønne vækstplaner
Eaton har udvidet sine produktionsfaciliteter på grund af betydelige øget vækst i efterspørgslen og det stigende behov for systemer, der sikrer forretningskontinuitet i datacentre, kommercielle og industrielle bygninger samt sundheds- og marinesektorerer.
”Vi er glade for, at vores produkter, der understøtter den grønne omstilling inden for strømstyring og energilagring, har sat skub i vores vækst her i Europa. Og den nye fabriksinvestering er med til at styrke vores grønne forretningsben yderligere både i Finland og resten af Norden, hvor vi netop har et højt ekspertiseniveau,” siger Nick Luitwieler, landechef hos Eaton Danmark.
Faciliteterne på Eatons nye fabrik fylder 16.500 kvadratmeter, svarerende til mere end to fodboldstadioner. Udover produktion kommer fabrikken til at huse et stort forskningscenter, der skal udvikle fremtidens UPS-anlæg og energilagring, og samler derudover både lager, produktstyring, salg og service under samme tag. Byggeriet startede i sommeren 2022, og hos Eaton forventer man allerede at flytte ind i de nye fabrikslokaler i løbet af efteråret