FIRETUF – en komplet serie af brandsikre kabler

Prysmian tilbyder et komplet sortiment af funktionssikre kabler under navnet FIRETUF, der er egnet til permanent indendørs installation i alarm-, kontrol-, signal- og strømanlæg i kontorer, offentlige bygninger, lufthavn, metro og tunnel med videre – hvor der kræves en meget høj grad af brandsikkerhed.

Måling af funktionssikkerhed opnås i kraft af materialernes evne til at modstå brand eller give beskyttelse hermod, og måles som den tid i minutter, et kabel kan opretholde et funktionsniveau under brand ved en given temperatur.

Download brochure 

Brandtests

Vores FIRETUF-kabler er først og fremmest brandtestet ifølge standard EN 50200 fra PH15 til PH120. Hvor PH120 angiver, at kablet kan fungere i 120 minutter i tilfælde af brand. Dog kan kablets funktionalitet maksimalt være PH30 ifølge Anneks E,  hvis der testes med fysisk stress og vandsprinklere.

En del er yderligere brandtestet ifølge standard IEC 60331 (part 1 til 25) for deres evne til at fungere under og efter en brand. Funktionsdygtigheden måles i tid såsom E15 til E120 minutters drift.

Og endelig, er enkle kabler brandtestet i henhold til VDE 0472-814 (>20 mm Ø) hvor funktionssikkerhed angives i minutter såsom FE30 til FE120.

Bemærk, at brandsikre kabler endnu ikke er underlagt CPR klassificering og godkendelse, da der først skal vedtages en harmoniseret europæisk fælles standard for dette.

Vores brandsikre kabler

Vigtigheden af brandsikkerhed

Ved hjælp af brandsikre materialer kan man først og fremmest hæmme brandens spredning, reducere udviklingen af røg og giftige gasser samt give folk ekstra tid til at bringe sig i sikkerhed.

Det farligste ved en ildebrand er foruden varmen de giftige gasser, især kulilte der kan fylde en mindre lejlighed på få minutter. Desuden nedsætter røgen sigtbarheden og kan gøre det helt umuligt at se.

En ildebrand der får rigtigt fat, breder sig hurtigt og temperaturerne kan stige til 800-1000°C.

Vores FIRETUF kabler forhandles via din lokale elgrossist eller ved direkte henvendelse hos os.

For yderligere information venligst kontakt vores sælger Kim Laursen på mobil +45 6039 2739 eller e-mail kim.laursen@prysmian.com.