PLC eller kontrolrelæ? For blot få år siden ville valget have været indlysende. Men i takt med at kapaciteten af kontrolrelæer er vokset, udgør de nu et reelt alternativ – også i industrien.
I kølvandet på Industrial Internet of Things (IIoT) bliver specifikationerne for de vigtigste komponenter i automatiseringsløsninger stadig mere komplekse.
Når det drejer sig om digitale netværk af maskiner og enheder, er programmerbare PLC’er ofte standardvalget. Men igennem en årrække har kontrolrelæer nu været anvendt med succes i industrielle projekter og i forbindelse med automatisering af bygninger som et alternativ til PLC’erne, og forskellene mellem PLC’er og kontrolrelæer bliver stadig mindre og mindre. I dag tilbyder kontrolrelæer fx også avancerede programmeringssprog, styresystemer, interrupt-behandling, realtidsur og watchdog-funktioner.
”Med den nyeste generation af kontrolrelæer, som Eatons easyE4, kan kunder nu sammenligne PLC’er og kontrolrelæer på tværs af et helt katalog af udvælgelseskriterier. Herunder kompleksiteten af den aktuelle applikation, hvor fremtidssikret den skal være, dens funktionelle omfang og skalerbarhed samt HR-overvejelser som f.eks. kvalifikationskrav til programmører, driftsingeniører og vedligeholdelsespersonale, ” fortæller Brian Gravenhorst, Application Engineer hos Eaton.
Fleksible styringer til små og mellemstore maskiner
De tekniske specifikationer og systemarkitekturen i den nyeste generation af kontrolrelæer, der er klar til IIoT, viser, at de nu udgør et reelt alternativ til en PLC. Brian Gravenhorst eksemplificerer:
”For at lette indsamling og evaluering af statusdata på feltniveau kan hver enkelt easyE4-basisenhed udvides ved at tilføje op til 11 digitale og analoge I/O-moduler eller specielle indgange, som også kan blandes uden begrænsninger. Derfor kan applikations-specifikationerne tilpasses individuelt, uden at det er nødvendigt at skifte til en PLC på et senere tidspunkt”.
Ethernet-baserede systemarkitekturer giver nye muligheder
Netværksbaserede strukturer er nødvendige for at udveksle maskin- og procesdata i forbindelse med opgaver som produktionsplanlægning og forebyggende vedligeholdelse. Ethernet-baserede feltbusser som Modbus-TCP muliggør kommunikationen på systemniveau og tilslutning til skyen. Hver easyE4-enhed kan fungere som en Modbus TCP-server. Og Modbus TCP-klienter som Eaton XC300 PLC kan derefter hente data fra et easyE4-netværk til videre behandling. IoT-gateways og routere kan nemt integreres i Ethernet-baserede arkitekturer, hvilket gør det muligt at tilslutte enhver applikation til skyen med de nødvendige adgangsrettigheder, der garanterer sikkerheden.
”I forbindelse med Industri 4.0 er fleksibilitet afgørende, og applikationerne skal kunne tilpasses hurtigt og let. Fleksibilitet handler ikke kun om omkostningseffektivitet. Det er også den afgørende faktor for, hvor fremtidssikret og tilpasningsdygtig løsningen i det store og hele vil vise sig at være,” siger Brian Gravenhorst fra Eaton.
I den forbindelse spiller de tilgængelige programmeringssprog og -funktioner en vigtig rolle, og deres betydning vil kun fortsætte med at vokse, efterhånden som virksomheder i stigende grad bliver afhængige af netbaserede IIoT-strukturer frem for isolerede, producentafhængige løsninger. Samtidig skal det også være muligt at integrere eksisterende systemer funktionelt i nye automatiseringskoncepter.
Programmeringssprog: Valget er dit
Tidligere tvang valget af en bestemt model af kontrolrelæ udviklere og brugere til at stole på et navnebeskyttet programmeringssprog, hvis muligheder ofte hurtigt blev udtømt. I dag kan de frit vælge deres foretrukne programmeringssprog. Selv om brugervaner kan være en faktor i beslutningen om at beholde det enhedsspecifikke programmeringssprog i tidligere versioner, giver nutidens avancerede programmeringssprog – f.eks. ladder-diagrammet (LD), funktionsblokdiagrammet (FBD) og struktureret tekst (ST) – betydeligt flere muligheder. Med Easysoft V7 har Eaton udviklet et program, der giver brugerne deres velkendte programmeringsinterface (EDP eller nem programmering af enheder), med mulighed for at konvertere til ladder-diagrammet eller for at bruge en af flere avancerede programmerings-metoder til nye projekter.
Derfor har selv konventionelle, producentdefinerede funktionsblokke, som er nemme at konfigurere, nu applikationsmuligheder, der går langt ud over fortidens timere og trappekontakter. Det er endda muligt at implementere mere avancerede styre- og reguleringssystemer med funktioner som aritmetikmoduler, trepunkts-kontrol, skifteregistre, dataloggere og PID-regulatorer.
Brugerdefinerede funktionsblokke
Programmeringsværktøjer som easySoft V7 giver også brugerne mulighed for at skrive deres egne genanvendelige og beskyttede funktionsblokke (UF). Det giver en række fordele: Når UF’er er blevet programmeret og testet, kan de integreres efter behov i enheder og systemer på forskellige udvidelsesstadier, mens hovedprogrammet kan sammensættes ud fra et færdiglavet værktøjssæt. Det minimerer fejlkilder, sparer omkostninger og reducerer den tid, der kræves til test og idriftsættelse.
Desuden behøver UF’ere ikke nødvendigvis at “tale” det samme programmeringssprog som hovedprogrammet, hvilket giver brugerne større frihed. Eatons “easy”-enheder gør det derfor muligt for brugerne at forbinde deres applikationer med andre teknologiske tilgange.
”Den integrerede webserver på easyE4 gør det ikke kun muligt at overføre lokale displays og funktionstaster fra kontrolpanelet til alle mobile enheder – en vigtig forudsætning for fjernvedligeholdelse og decentrale maskinkoncepter – men det hjælper også med at gøre enhederne fremtidssikrede. Med andre ord, selv når det drejer sig om at gennemføre automatiseringsprojekter med mellemstor kompleksitet, er kontrolrelæer nu i stand til at konkurrere med en nominelt mere kraftfuld PLC, især hvis omkostningsfaktoren også tages i betragtning,” siger Brian Gravenhorst fra Eaton.
Vil du vide mere kan du downloade vores White Paper her.