Inden du beslutter dig for at investere i en splidsemaskine, er der nogle ting, vi mener, du bør overveje.
Hvor vigtigt er følgende for dig:
- Nøjagtigheden af dine splidsninger?
Splidsemaskiner med Core Allignement er de mest nøjagtige, da selve kernen føres sammen. Andre maskiner fører claddingen sammen, hvilket kan resultere i lidt større dæmpning, men er ofte også lidt billigere.
- At maskinen er nem og enkel at betjene?
Her bør du udover at se på skærmstørrelse, også både kigge på selve softwaren i forhold til intuitive menuer og guidning, men også tænke på dine behov for at kunne betjene splidseren i forskellige situationer. Nogle kan både betjenes via knapper, touchskærm, tablet og mobiltelefon.
- At du altid har den nyeste software version?
Undersøg om du skal have opdateringer tilsendt, om maskinen skal tilsluttes en pc, eller om du rent faktisk på stedet kan opdatere maskinen via mobiltelefonen.
- At den er nem at vedligeholde?
Her bør du se på, hvor let der er f.eks. at komme til at rense linser, v-grooves og elektroder, samt om splidsemaskinen serviceres i Danmark, eller du skal beregne ekstra tid, hvis service udføres udenlands.
- At du har mulighed for at splidse direkte på konnektoren?
Undersøg hvilke splidsninger, der er mulige at lave på splidsemaskinen, hvor enkelt det er, og om der er quick-guides, der kan hjælpe dig til at lære din nye splidser og dens features at kende nemt, enkelt og hurtigt.
Og betyder det noget om din splidsemaskine er lille og handy, at der er god plads i splidseområdet, at du kan indstille lysstyrken individuelt i top og bund, at den er robust overfor støv, vand, slag og lign.?
Hvis du står og skal købe din første splidsemaskine, skal have udvidet “maskinparken”, eller din ellers tro følgesvend trænger til at blive udskiftet, så ring til os og få en snak, eller kom forbi vores udstilling, hvor du har mulighed for at se og prøve vores bud på en god investering – FITEL S179.