Skal den stå på jordomsejling – eller skal garagen prydes med en sportsvogn? Lad drømmene få frit løb.
Forretningen går strygende. Kunderne er glade. Dine produkter og services går som varmt brød. Og så sker det – du rammer den første million kroner. Hvad ville du bruge dine hårdt tjente penge på?
Privat ø
Det er sandt: for en million kan du få din egen private ø. Hvem kan overgå den feriedestination…? Priserne starter ved 480.000 kr., og for cirka 1.600.000 kr. kan du endda blive den stolte ejer af en tropisk ø. Men gå nu ikke amok i tropeøer, der skal jo også være lidt tilbage til båd – det får man nok brug for.
Speedbåd
Når lykken tilsmiler dig, er det på tide at købe en båd. Ude på vandet med vinden i håret – det er her, de rige og de kendte får sig lidt velfortjent afslapning. Giv den fuld gas!
Ferrari
Ferrari er synonym med italiensk køreglæde. Vidste du, at hingsten på det bageste emblem skulle bringe lykke? Lige hvad du har brug for, hvis den næste million skal i hus. Spænd sikkerhedsselen!
Privat jetfly
At flyve uden at skulle dele peanuts med andre er et privilegium, som kun velhavende mennesker kan nyde. Sandt: en enkelt million er ikke helt nok til at købe et jetfly. Men hvem gider alt det bøvl, det fører med sig at eje et fly, når man bare kan leje et… Er du klar til at lette?
Butler
Hvis du sætter pris på perfekt ristet toast med et blødkogt æg og en friskstrøget avis om morgenen: ansæt en butler. Den ultimative personlige assistent står altid til tjeneste, næsten helt uden at du bemærker ham. Læn dig tilbage, og slap af.
Specialfremstillet motorcykel
Få motoren op i omdrejninger. Tag ud på motorvejen. Oplev eventyret. Lad os være helt ærlige: millionærer har også brug for at rase ud engang imellem.
Vandrutsjebane
Giv pool et pift med en vandrutsjebane – lige fra soveværelset og ned i bassinet.
Eksklusivt ur
Et godt ur er en god investering. Og du kan jo vælge at give det videre til dine børn som et arvestykke.
Sådan kommer du nærmere din drøm
Du får ikke en million ved at læse Boost!, men du får en masse tips og tricks til, hvordan du kan optimere din forretning.