Qaddy viste sig at give enormt meget værdi og gjorde arbejdsflowet både nemmere og hurtigere hos installatørfirmaet En lys idè A/S.
Fyldte kalendere og stakkevis af nye opgaver. Umiddelbart er det jo sød musik i enhver erhvervsdrivendes ører, men med travlheden i vores branche disse år følger et ansvar for at vælge de smarteste løsninger og effektivisere medarbejdernes arbejdsdag. Lige netop det kan NKT hjælpe med, hvilket installatøren Hans oplevede efter have haft Qaddy med på arbejde.
Qaddy er en integreret kabelspole, afviklingsrulle og tromlevogn, der med sit revolutionerende, ergonomiske design har forbedret arbejdsforholdene for elektrikere gennem de seneste 12 år. Installatøren Hans fra firmaet En Lys Idé så dog ikke umiddelbart det store lys i Qaddy fra NKT. Altså lige indtil han prøvede den.
”Jeg havde selvfølgelig hørt om Qaddy, men aldrig prøvet den. Indtil jeg en dag ikke kunne få fat i det kabel, jeg plejer at anvende, så besluttede jeg mig for at tage Qaddy med på et job. Jeg måtte jo derefter krybe til korset, for Qaddy viste sig at give enormt meget værdi og gjorde vores arbejdsflow både nemmere og hurtigere. Det er ikke sidste gang, jeg har brugt den” – siger Hans med et smil.
Fokus på smartere løsninger
Hans er heldigvis ikke alene. Med øget travlhed i branchen er der også kommet øget fokus på medarbejdernes effektive tid og arbejdsmiljø. Flere og flere prioriterer at passe godt på deres medarbejdere, og har det totale resultat for øje fremfor udelukkende en lav meterpris.
Derfor har NKT introduceret Q-Solutions – en række produkter, der bidrager til et bedre arbejdsmiljø for elektrikere. Vi tror nemlig på, at smarte løsninger giver mulighed for at arbejde smartere og mere effektivt. Heldigvis lader det til, at branchen er enige med os.