Den globale sikkerhed er underlagt nye betingelser og trusler. Det øger vigtigheden af forsvarssystemer, der dynamisk kan tilpasses de aktuelle forhold. De vestlige forsvar opsamler enorme mængder data via C4ISTAR-systemer i fly, satellitter, skibe og landbaseret udstyr. Der skal behandles store datamængder, og arbejdet med at synkronisere, konsolidere og distribuere data sker ofte i special-indrettede køretøjer og containere.
De mobile systemer gør det muligt at oprette infrastruktur hurtigt til fremskudte kommandostationer, selv i fjerne egne. Her er der brug for skalérbare løsninger med pålidelige data-, signal- og forsyningsforbindelser. Leverandører, som kan reagere fleksibelt på dette behov, har en fordel. Med mere end 80 års erfaring i at fremstille konnektorer og forbindelsesløsninger kan ODU tilbyde et fiberoptisk interface, som er nemt at anvende, samtidigt med at det er ekstremt robust og kan skaleres til behovet. Det optiske interface er designet til producenter og brugere af forsvarskøretøjer og subsystemer.
Kundespecifik fiberløsning klar til brug
Interfacet er ODU’s Expanded Beam Performance forbindelse med ODU AMC® serie T konnektor. Med udgangspunkt i de konkrete behov tilbyder ODU kundespecifikke kabler klar til brug. Kablerne leveres på tromle, så de er nemme at håndtere i felten. Den avancerede fiberoptiske løsning giver high-speed overførsel og et højt antal konnekteringer. Den fremragende optiske performance forbliver uændret, uanset mekanisk belastning og et hårdt miljø. Interfacet kombinerer fordelene ved en traditional expanded beam-løsning – så som resistens over for snavs, ridser og vibration – med høj performance og lav dæmpning (MM <0,3 dB).
Der kan være op til 12 parallelle optiske forbindelser i et interface. Det giver plads til redundans og ekstremt høj datatæthed.Sammenlignet med konventionelle expanded beam-teknologier er der plads til tre-fire gange så mange glasfibre. Dermed kan antallet af interfaces og den samlede størrelse reduceres, mens overførselskapaciteten øges væsentligt.
Også ODU AMC® T konnektoren giver fordele i form af den innovative 3-til-1 lås med separat forseglede elektriske og mekaniske komponenter. Brugeren eller producenten kan frit vælge mellem break-away-, push-pull- eller gevindlås alt efter hvilket subsystem, der skal kobles til. Den høje pålidelighed, fleksibilitet, vægtbesparelse, robusthed og nem praktisk anvendelse bidrager alt sammen til sikker forbindelsesteknik – og dermed sikkerhed – i felten.
Se videoen og få detaljerne om ODU’s Expanded Beam Performance forbindelser