Hvad der gælder for rum i kontorbygninger, uddannelsesinstitutioner eller sundhedsinstitutioner, gælder også for disses gangarealer: Når den først er tændt, forbliver belysningen ofte tændt hele dagen, selvom det ikke er nødvendigt og bruger unødig energi. Med LED-lamper fra serien ALMA præsenterer ESYLUX en løsning på dette problem.
Robust elegance med smart indre
De runde lamper til væg eller loft har en buet, opalhvid diffusor, bag hvilken der gemmer sig elektronisk intelligens: En højfrekvens bevægelsessensor med integreret lyssensor, der kun aktiverer lyset, når folk befinder sig i nærheden og det eksisterende omgivende lys ikke er tilstrækkeligt. Sensorens detekteringsområde er 360 grader, og rækkevidden er 15 meter i diameter. Efterløbstid og lysstyrke kan tilpasses til de lokale forhold via drejeknapper, ligesom den relæskånende nulgennemgangskontakt giver lang levetid.
Enkel sammenkobling i store områder
For at forenkle montering og sammenkobling af flere lamper har disse dobbelte tilslutningsklemmer, som muliggør sløjfning. ALMA seriens kabinet er udført i kapslingsklasse IP65, og slagfasthed IK10 sørger for robust modstandsdygtighed over for både fugt og mekanisk påvirkning.
ALMA-lamperne fås med en lysfarve på 3000 eller 4000 K og har farveensartethed på mindre end 3 MacAdam-ellipser. En tilsvarende streng målestok har ESYLUX fastsat for flimrefaktoren, som ligger under 3 procent. Diameteren på huset er 300 mm.
Til indgangpartier, gangarealer og tilstødende områder udvikler ESYLUX løsninger med højfrekvenssensorer såsom belysning i serien ALMA som supplement eller alternativ til løsninger med passive infrarøde sensorer (PIR). I rum, hvor mennesker opholder sig længe, f.eks. på arbejdspladser, anbefaler ESYLUX den strålingsfrie PIR-teknik. Den piezoelektriske halvlederkrystal i PIR-teknikken reagerer på menneskelig kropsvarme.
https://www.esylux.dk/produkter/belysning-indendoersomraader/vaeg-og-loftsbelysninger/alma/