Intelligent styring sikrer strøm til el-biler og bygninger uden behov for store anlægsinvesteringer
Unik løsning fra Schneider Electric eliminerer fremtidige problemer med kapaciteten, når antallet af el-biler vokser. EVlink Load Management System (LMS) fordeler strømmen intelligent mellem bygninger og ladestandere i en fremtidssikker og abonnementsfri løsning – uden kostbare investeringer i mere strøm fra forsyningsselskaberne
Antallet af el-biler i Danmark er i markant vækst. Den grønne omstilling er god for samfundet og miljøet, men den kan også give problemer for virksomheder, indkøbscentre, hoteller, boligselskaber, ejendomsudviklere, ejere af parkeringsanlæg og i det hele taget alle, som ejer eller administrerer bygninger med mange P-pladser og et behov for ladestandere.
For når flere og flere brugere af en bygning også skal lade deres el-biler op, bliver der i perioder trukket ekstra store veksler på bygningens samlede mængde af tilgængelig strøm.
Resultatet kan i værste fald være strømafbrydelser, som går ud over vitale bygningsfunktioner som lys, HVAC og strøm til computere, kaffemaskiner og køleskabe.
Indtil nu har den eneste valgmulighed været at foretage store anlægsinvesteringer i at opgradere den elektriske forsyning. Men nu har Schneider Electric udviklet en unik løsning til intelligent styring af kapaciteten, så både bygninger og ladestandere til el-biler altid får den nødvendige strøm med den eksisterende kapacitet.
Intelligent og fremtidssikker løsning
Løsningen hedder EVlink LMS. LMS står for “Load Management System” – og indgår i Schneider Electrics komplette sortiment af intelligente EVlink ladestandere og løsninger til opladning af el-biler.
Det er en fremtidssikker løsning, som fordeler strømmen optimalt mellem bygning og ladestandere. Fordelingen kan ske statisk ud fra en række forudbestemte parametre, eller dynamisk, så den konstant bliver tilpasset det aktuelle behov.
EVlink LMS er fleksibel, skalerbar og giver en lang række muligheder for at skræddersy styringen til hver enkelt virksomheds specifikke behov. For eksempel kan man give prioriteret opladning til gæster eller kørende servicemedarbejdere, som ikke tilbringer hele dagen på kontoret og derfor har kortere tid til at lade deres el-bil op.
Økonomisk attraktivt
“Der er et meget stort og konstant voksende behov for at udnytte de eksisterende ressourcer bedre. EVlink LMS er billigt at anskaffe og har ingen abonnementsomkostninger, så det er et økonomisk meget attraktivt alternativ til at foretage store anlægsinvesteringer i mere kapacitet,” siger Henrik Pedersen, produktchef for EVlink i Schneider Electric Danmark.
Fysisk består EVlink LMS af en enhed, som monteres i en el-tavle og forbindes til de intelligente EVlink ladestandere fra Schneider Electric.
En enkelt enhed kan styre op til 100 ladestandere, og flere LMS-enheder kan kobles sammen i en samlet løsning, der kan styre helt op til 1.000 standere.
Resultatet er en fuldt fremtidssikker løsning, som udnytter kapaciteten optimalt og giver maksimal beskyttelse af både el-biler og bygningens installationer.
Få mere at vide om fremtidens løsning til intelligent opladning af el-biler med EVlink LMS og EVlink ladestandere her https://www.se.com/dk/da/work/products/product-launch/evlink/