Da det nuværende Industriens Hus stod færdigt i 2013, var det med sine cirka 3.500 KNX-komponenter fra ABB den hidtil største bygning med intelligent KNX-styring – og løsningerne imponerer stadig.
Det tog mere end to år at renovere – eller snarere nybygge – Industriens Hus i hjertet af København. I dag fremstår bygningen som et ikonisk vartegn i bybilledet, side om side med Tivoli og med Københavns Rådhus som nærmeste genbo.
Der blev da også stillet både store krav og forventninger til byggeriets arkitektur, miljøvenlighed og ikke mindst de tekniske installationer i et 40.000 kvm stort hus med et utal af kontorpladser, et enormt atriumområde og 26 møde- og konferencelokaler med plads til op til 300 personer samt en række fleksible lejemål.
– Der er cirka 3.500 KNX-komponenter fordelt på 500 betjeningspaneler, 2.000 aktuatorer til ventiler – 1.000 til varme og 1.000 til køl – og diverse sensorer og lignende, fortæller Henning Aagesen, som er elektriker og en af husets fem medarbejdere i driftsafdelingen. Han har været en del af Industriens Hus i næsten 25 år og glæder sig over husets udvikling:
– Alt er visualiseret, og der er SCADA-skærmbilleder med detaljerede informationer om hvert enkelt kontor. Alt kan justeres centralt, så lys, persienner, varme og ventilation reguleres efter lokale behov. Det fungerer rigtig fint, og jeg er stadig imponeret. Ved fejlfinding er det lynhurtigt, da der foreligger en omfattende dokumentation og er en god struktur på hele KNX-løsningen.
Pionerer
Netop dokumentation og struktur var helt centralt for opbygningen af husets installationer. Det forklarer Kjeld Kirkgaard fra firmaet Nordomatic, som leverede det samlede system til bygningsautomatisering inklusive alle effekt- og styretavler.
– Så stor en KNX-installation fandtes ikke på det tidspunkt. På den anden side handlede det i høj grad om at designe ét rum færdigt og så gange det op. Vi var pionerer og havde mod på opgaven, og så havde vi jo direkte adgang til folkene i maskinrummet hos ABB, så vi var i gode hænder, smiler Kjeld Kirkgaard.
Han fortæller, at det grundige forarbejde var afgørende for implementeringen. Nordomatic udviklede et nyt værktøj til at håndtere og sikre et hierarki med styr på alle funktioner – inden man gik i gang, som han understreger.
– Der fås mange gode KNX-komponenter, som hver især løser en opgave. Det er integrationen mellem dem, som det handler om, og det kræver en smule planlægning, hvilket til gengæld belønnes efterfølgende.
Stor fleksibilitet
En af de afgørende fordele ved KNX er, at det er et busbaseret system, så man nemt kan ændre på lokaler og flytte vægge. Hver enkelt komponent har sin egen adresse, og man kan let omprogrammere KNX. Ved at fjerne eller slutte en bevægelsesmelder til bussystemet har man hurtigt ændret i kontorindretningen.
– Nordomatic hjælper os, når der er behov for programmering af KNX-installationen. Det foregår over telefonen, og der er derfor sjældent brug for at tilkalde en ekstern tekniker, siger Henning Aagesen, og han suppleres af Kjeld Kirkgaard:
– Rent installationsteknisk er det også nemt at arbejde med KNX, og der er væsentligt mindre materialeforbrug og bruges færre montørtimer. I modsætning til en klassisk kabelløsning slipper man med KNX for at bakse i vægge og lofter for at trække kabler og montere diverse bokse og styringer.
Helt konkret betød det, at Nordomatic var færdig to måneder før tid i Industriens Hus.
Lavere standby-forbrug
I traditionelle installationer indgår blandt andet et stort antal lavspændingsomformere, som også trækker strøm, når de står standby.
– Jeg vil tro, at en KNX-sensor blot bruger en tiendedel af den strøm, som en normal PIR-føler bruger, siger Kjeld Kirkgaard og tilføjer i samme åndedrag:
– De traditionelle bokse og følere har måske et eget forbrug på omkring halvdelen af den strøm, som de samlet bruger på henholdsvis at stå standby og være aktive. Alene på dén konto er der mange penge at spare på en KNX-løsning i en stor bygning som Industriens Hus.
