Phoenix Contact udvider sit program af HMI’er og industri-pc’er. Den kompakte panel-pc fra VL3 PPCS-serien lukker hullet mellem TP 6000 og WP 6000 HMI-enhederne og de industrielle pc’er i VL3 boks- og panel-pc serierne.
De nye enheder ser ens ud på fronten og har de samme mekaniske dimensioner som de nævnte HMI’er. Det gør installation nemmere, og der er ingen mærkbar forskel i betjeningen. Kerneteknologien i den nye panel-pc er den samme som i den kompakte boks-pc i VL3 UPC-serien. Systemproducenter og brugere drager fordel af en høj grad af skalérbarhed mellem produktserierne og genanvendeligheden af kendt teknologi. Med deres tilslutningsmuligheder og forskellige udvidelsesmuligheder er de kompakte panel-pc’er egnede til alle applikationer.
VL3 PPCS tilbyder fleksibiliteten fra en panel-pc til high-end visualiseringer og IIoT Edge opgaver. Den kompakte formfaktor muliggør installation i små huse med en lav installationsdybde. Det industrielle design omfatter passiv afkøling, solid-state masselagringsmuligheder og touch screens, som kan betjenes med handsker på. Denne panel-pc udvider programmet af VL3 panel-pc’er til at omfatte i talt fem skærmstørrelser. VL3 PPCS-enheder med 12” skærm har en konfigurerbar motion sensor. Det vil sige, at displayet kan slukkes automatisk, når der ikke er personale til stede til at betjene det. Det sparer energi og forlænger skærmens levetid.