#1 – For lille bøjningsradius
Kig altid på databladet for dine kabler. Der er forskel på bøjningsradius på de forskellige lag på et kabel, henholdsvis: kappe, trækstang, tube og fiber. Og så er der forskel på om bøjningen sker under installationen eller når kablet ligger i drift.
Kender du ikke den optimale bøjningsradius, så er 30 mm bøjningsradius altid en god tommelfingerregel i forhold til selve fiberen (250my) – hvilket svarer til bunden af din vandflaske. Og en anden god tommelfingerregel er bøjningsradius 20 mm x kabel diameter på selve kablet.
#2 – Manglende rengøring
For de fleste er det ren rutine, at selve fiberen selvfølgelig skal renses inden den monteres, men for at få det bedste resultat skal du også rense endefladen på dine konnektorer. Den bedste forbindelse, er en ren forbindelse hele vejen.
Ps. Husk at inspicerer først – og rens kun hvis det er nødvendigt.
#3 – Forkert temperatur
Lige som du formentlig arbejder bedst i en bestemt temperatur, så har dine fiberprodukter det på samme måde. Husk derfor at se, om temperaturområdet på dine produkter svarer overens med de faktiske forhold. Hvis ikke bør du få korrigeret for dette, hvis du vil undgå problemer i fremtiden.
P.s. Databladet er her en god hjælp.
(Nedenstående er et eksempel fra et datablad)
#4 – Glemmer Byggevareforordningen (CPR)
I juli 2017 trådte den nyeste Byggevareforordning i kraft, også kaldet Contruction Products Regulation (CPR) – dvs. regulering af brandsikkerhed i forbindelse med installationer.
Du skal derfor huske, at når du laver faste installationer i bygninger, skal du sikre at kablet har den korrekte brandklassificering.
Den typiske minimumsklassifikation i Danmark er Dca – men undersøg det altid grundigt, da du står med et stort ansvar og kan risikere at skulle skifte kablet efter du er færdig med opgaven.
#5 – Ingen fokus på placering (IP-klasser)
Der er stor forskel på, hvor modstandsdygtig din fiberinstallation skal være overfor f.eks. vand, alt efter om det er i en antennemast, i et gadeskab, i 1 meters højde på en husgavl, i en brønd eller et helt andet sted.
Det er vigtigt, at du vælger produkter med den rigtige IP-klasse, så din installation kan holde til omgivelserne. Vand kravler f.eks. op ad i stormvejr, og vand kan også være lang tid om at trække sig væk fra en fiberbrønd.
Er du interesseret i flere tips og nyheder vedrørende fiberoptik?
Hvis det er et ja tak til at modtage vores nyhedsbrev ca. hver 14. dag, så tilmeld til lige her 😉