TDR anvendes også på f.eks. præisoleret fjernvarmerør med måletråde, til at fastslå afstand til brud og forgreninger, kontrolmåling af Coax og signalkabler, opmåling og mærkning af byggestrømskabler før de pakkes og lægges på lager og meget andet.
Tracker v3 er en helt ny og endnu stærkere model til alle formål, end sin forgænger v2. Den store og lysstærke farvetouchskærm giver let aflæsning og betjening under alle forhold, og den høje opløsning er et stærkt værktøj til helt nøjagtig markering og aflæsning. Meget bredt pulsbreddeområde kontrollerer energien i signalet, og lader pulsen finde fejl, både nære fejl i høj detaljegrad, samt fejl helt op til 20km fra instrumentet. Justerbar forstærkning gør det muligt at finde alt fra direkte kortslutninger til højimpedansfejl, med kun små ændringer i isolation. v3 har ligeledes både zoom funktion, til nøjagtig måling on-screen samt indbygget hukommelse til kurveformer, så analyse kan foretages i den medfølgende PC software. Med Bluetooth og app kan måling sendes fra testområde til analyse på sekunder. De mange hjælpefunktioner gør Tracker v3 til et meget hurtigt værktøj, som sparer tid ved mange måleopgaver.
Tracker v3 fra Amerikanske Springbok er en robust TDR, sikret til 400V på inputs, som leveres klar til brug indbygget i kraftig transportkuffert med krokodillenæb på 2 meter prøveledninger, NiMh genopladeligt batteri og oplader, Tracker View PC software og USB kabel, 75Ohm BNC-50Ohm F adapter samt manual.
Se mere på http://www.elma.dk eller ring på 70 22 10 00.