Messe El & Teknik 2024 – Nye termiske kameraer fra FLIR og Elma Instruments

På El og Teknik præsenterer Elma Instruments nyheden FLIR Ex Pro serien som er en videreudvikling af bestsellerne FLIR Ex-XT. Kameraerne er ekstremt nemme at betjene, udviklet til teknikeren der ønsker at komme hurtigt i gang med termografering, men som ikke har behov for et kamera med en masse funktioner og indstillinger.

·           3 modeller med forskellig termisk opløsning: E5, E6 og E8 Pro

·           Indbygget fotokamera – 5MP

·           Funktionen FLIR MSX – så termobillederne bliver endnu skarpere

·           FLIR Ignite™ – gratis Cloud løsning med 1GB

·           Touchskærm – med 1-Touch Level/Span

·           Software til Windows, iOS og Android kan gratis downloades

·           Dansk menu struktur, manualer, software og support

Som et alternativ til at bruge menu-knapperne har Ex Pro serien en 3,5″ touchskærm, så du nemt kan navigere rundt i kameraets menu-system. Ønsker du at fokusere termisk på et specifikt objekt i billedet, trykker du bare på objektet på skærmen, og kameraet indstiller automatisk Level og Span efter objektet (1-Touch Level/Span) – det er super smart og tidsbesparende.

​FLIR Ex Pro serien er velegnet til håndværkeren, installatøren og teknikeren, der ønsker at bruge termografi i forbindelse med installation, reparation og fejlsøgning på f.eks. varmeanlæg, eltavler, gulvvarme, vandlækage, tjek af isolering, kuldebroer og andre temperatur relaterede problemer. Kom og oplev hele vores store program på EL & TEKNIK 2024 stand C3012 – og få dig en snak med vores termografieksperter…

 

Udover de omtalte nyheder vil Elma Instruments vise hele sit spændende produktprogram indenfor håndholdt test- og måleudstyr. Se mere på http://www.elma.dk eller ring på 70 22 10 00.