Ny forfradåse afløser Schneider Electrics blå LK-klassiker som udgår

Schneider Electric udfaser nu den gamle blå forfradåse med den nye og optimerede LK FUGA Air-forfradåse. Det skyldes ændringer i den europæiske standard EN 60670-1.

LK FUGA AIR forfradåse

Nu udfaser Schneider Electric den klassiske forfradåse, så el-branchen fra slutningen af marts 2017 skal bruge den nye, forbedrede LK FUGA Air forfradåse. Udfasningen skyldes, at der med udgangen af 2017 stilles større krav til installationsdåser, når ændringerne i den europæiske standard EN 60670-1 senest skal være effektueret. Blandt ændringer i standarden er krav om minimum IP30 i dåser for hulrumsvægge.

– Vi vælger allerede nu at udfase vores gamle blå forfradåse, da vi allerede i oktober 2016 lancerede en serie nye, forbedrede forfradåser til den nye FUGA. De er alle IP40 og mere end opfylder derfor den europæiske standard. Derfor er det også et naturligt skridt at udfase den gamle forfradåse, så vi imødekommer de større krav i standarden med vores fremtidssikre installationsdåser, forklarer Mark Bitsch, der er produktchef for LK FUGA i Schneider Electric.

Den nye forfradåse er udarbejdet i et tæt samarbejde med el-branchen og kommer med mere plads, bedre kabelaflastning og effektiv fiksering. De nye forfradåser er alle vindtætte og kommer også i en brandsikker udgave. De passer til det nye udvalg af LK-rammer og understøtter derved det forbedrede LK-installationssystem med den tekniske monteringsramme.

Ud over den nye forfradåser har Schneider Electric også lanceret nye dåser til indstøbning, indmuring samt en specialudviklet forfradåse til den nye, ultra-minimalistiske og ekstra planforsænkede ramme LK FUGA Slim.

Nyt design letter installationen

De nye installationsdåser byder på adskillige forbedringer og innovative nyheder. Fælles for dem alle er, at de giver elektrikeren flere nye fordele i det daglige arbejde. For eksempel:

  • Forbedret fastgørelse af indsatse – valgfrihed mellem tre forskellige principper
  • Stærk og monteringsvenlig kabelaflastning
  • Unikke opretningsmuligheder
  • Bedre plads i dåsen
  • Stærk sammenkobling af flere dåser
  • Smarte nye hjælpeværktøjer

 

For mere information se http://www.lk.dk/fuga