Ny mand i spidsen hos LEDVANCE i Danmark

 

Kenneth Mortensen er udnævnt til ny adm. dir. for LEDVANCE A/S, som er det danske datterselskab i den verdensførende leverandør af generel belysning til professionelle og forbrugere.

Kenneth har mange års erfaring i belysningsbranchen og kommer senest fra en stilling som salgsdirektør med ansvar for salg til professionelle for LEDVANCE i Danmark og Sverige.

LEDVANCE er inde i en spændende og rivende udvikling. Virksomheden blev for bare 2 år siden solgt fra Osram GmbH og har lige siden oplevet en kolossal vækst. Med fokus på LED-belysning og intelligente belysningsløsninger er den nu en innovativ global belysningsvirksomhed med et klart fokus på LED-teknologi. Ambitionen er at være blandt de fem største belysningsvirksomheder på det europæiske marked i 2020.

– Jeg oplever, at det danske belysningsmarked er helt i front, når det gælder om at tage imod den nye LED-teknologi og nytænkende løsningsmodeller, udtaler Kenneth Mortensen, og fortsætter: – På det professionelle marked går det virkeligt stærkt. LED-armaturer har nu fået rigtigt godt tag i markedet, og dette er en logisk følge af de mange teknologiske og kvalitetsmæssige fordele. Der spares energi og penge, miljøet skånes, og produkterne har meget længere levetid.

– Som ny adm. dir. for LEDVANCE i Danmark vil jeg fortsætte den igangværende, dynamiske udvikling og øge fokus på virksomhedens danske tilstedeværelse, så vi sikrer de danske grossister og belysningseksperter præcis den høje servicegrad og innovative fokus, der passer til netop danske virksomheder og danske forretningsmodeller, slutter Kenneth Mortensen.