Med ABB’s særlige ACQ580-frekvensomformere til vand og spildevand får man en enkel og energioptimeret styring – med alt indbygget i en vægmonteret løsning.
Lidt sand og mudder under skoene efter en god travetur i skoven kan være irriterende nok. Det er straks mere udfordrende og krævende, når 20 militærkøretøjer efter en efterårsøvelse ankommer til vaskepladsen. Det kræver vand, masser af vand – og med rigeligt tryk på slangerne.
Det har de fundet en løsning på hos Gardehusarkasernen i Slagelse. Her leveres vaskevandet af to kraftige 22 kW-pumper, der præsterer 4 bars tryk, og som styres af to vægmonterede ACQ580-frekvensomformere med området 0,75-250 kW og 380-480 V. Frekvensomformerne fås i kapslingsklasserne IP21 og IP55. På Gardehusarkasernen er der valgt en IP55-kapsling.
Hårdt arbejde
– Der bruges store mængder vand for at rengøre vores hjul- og bæltekøretøjer, og det kræver et højt tryk at spule dem fri for snavs og mudder i alle kroge og hjørner, fortæller Egon Nielsen fra ISS Facility Service A/S, der er ansvarlig for driften af vaskepladsen.
Det beskidte vand opsamles i to store bassiner, hvor sand og jord aflejres, mens vandet recirkuleres efter en tur over et sandfilter.
– Det gamle pumpeværk stod over for en omfattende renovering, så vi benyttede lejligheden til at opgradere til en både effektiv og energirigtig løsning. Her allierede vi os med et lokalt VVS-firma, som sammen med elinstallatørfirmaet MULTI electric ApS monterede de to nye pumper og installerede ny styring.
– Tidligere var der to tavler, en installationstavle og en effekt- og styretavle samt to frekvensomformere ved siden af. Med ABB’s ACQ580-frekvensomformere er det hele integreret, så vi reelt kun trækker strøm fra installationstavlen, forklarer Jonas Blicher, der er elinstallatør og CTS-tekniker hos MULTI electric ApS.
– Hver frekvensomformer styrer en pumpe, som er sat til at levere et tryk på 4 bar. I takt med at de værnepligtige åbner for slangerne, registrerer frekvensomformeren et trykfald og regulerer pumpens effekt derefter. På et tidspunkt når masterpumpen sin maksimale kapacitet, og så kobler styringen automatisk den anden pumpe ind. En feltbus står for kommunikationen mellem de to pumper og sikrer en optimal alternering med pumpeskift, så begge pumper har samme driftsmønster.
Det fortæller Jonas Blicher, mens han lige kaster et blik på displayet og konstaterer, at begge pumper faktisk holder, hvad han påstår: De har været i drift i lige mange timer – mindre end ti minutter skiller dem.
Ingen spildte dråber
ACQ580-frekvensomformeren er født med en lang række standardparametre, som gør det nemt og enkelt at sætte den op uden PLC-programmering. Den grundlæggende opsætning kan udføres på få minutter og endda foretages hjemmefra.
– I den aktuelle installation er der 20 vaskepladser, så man kan nemt forestille sig, at en enkelt hane eller to ikke bliver lukket ordentligt – og så fortsætter pumperne jo med at køre og bruge strøm. Heldigvis har ACQ580-frekvensomformeren en timerfunktion, som sikrer, at strømmen automatisk afbrydes efter et bestemt tidsrum, medmindre brugerne aktiverer anlægget igen.
Da ABB’s ACQ580-frekvensomformer er udviklet specielt til håndtering af vand og spildevand, har den også en funktion, der beskytter pumpemotoren mod blokering af fremmedlegemer som eksempelvis en klud eller en grenstump. I disse tilfælde vil frekvensomformeren prøve at “rokke” fremmedlegemet løst ved at lade motoren skifte retning et antal gange, før den vælger at koble ud.
Skabt til knubs
Salgsingeniør Ulrik Vadstrup fra ABB oplyser, at frekvensomformeren har nogle funktioner, som er specielt tilpasset spildevandsapplikationer, herun der indbygget pumperensning, som sørger for at holde pumpehjulet rent samt den særlige rørrensningsfunktion, der bortskyller materialerester for at sikre et jævnt flow.
– Af andre sikkerhedsfunktioner kan nævnes niveaukontrol for vandtanke, soft-rørfyldningsfunktion til styring af tryk under påfyldning af rørledning for reduktion af risikoen for slitage og skader som følge af trykstød. Der er også en quick ramp-funktion til beskyttelse af lejer, når en nedsænket pumpe startes uden vand, fortæller Ulrik Vadstrup og tilføjer, at frekvensomformeren også har en tørløbsbeskyttelse, hvis pumpen pludselig kører uden vand.
ACQ580-frekvensomformerne til Gardehusarkasernen er installeret af MULTI electric ApS og købt gennem ElectroCare i Slagelse – en af ABB’s landsdækkende forhandlere, der leverer teknisk sup
port, reparationer og proaktive serviceplaner. Alt sammen betyder det, at både designere og operatører af frekvensomformere for vandapplikationer kan være sikre på, at vandet vil strømme uafbrudt med højeste effektivitet.