Opgrader dine lysstyringssystemer med Casambis nye langtrækkende produkter!
Vi er begejstrede for at kunne præsentere jer for vores seneste nyheder inden for intelligent lysstyring. Casambi har lanceret tre nye langtrækkende produktvarianter: CBU-TED-LR, CBU-ASD-LR og Casambi Xpress-LR. Disse produkter er designet til at levere langtrækkende radiotilstande og muliggøre trådløs kommunikation i store rum, udendørs applikationer og komplekse belysningsinstallationer.
De nye Long Range produkter er udstyret med en CBM-003 chip, der udnytter Bluetooth 5.0 teknologien. Dette muliggør nye radiotilstande og længere rækkevidde på op til 50 meter indendørs og 200 meter udendørs. Chippen er baseret på Nordic Semiconductors SoC (nRF52840), hvilket resulterer i lavere energiforbrug samt større Flash- og RAM-hukommelse.
Lad os tage et nærmere kig på de nye produkter:
CBU-ASD-LR: Denne Bluetooth-styrede kontrolenhed er designet til enhver type driver med 0-10V, 1-10V eller DALI dæmp. CBU-ASD-LR har en selvstændig DALI udgang og fungerer derfor både som controller og strømforsyning, hvilket giver mulighed for direkte tilslutning til en LED driver med DALI interface. Med denne enhed kan du styre både farver (RGB og RGBW) og farvetemperatur (CCT), samtidig med at ledningsføring og antallet af komponenter holdes på et minimum.
CBU-TED-LR: Denne Bluetooth-styrede bagkantsdæmper er perfekt til dæmpbare glødelamper, halogenlamper, LED lamper og LED drivere. Med en CBU-TED-LR kan enhver dæmpbar belastning nemt integreres i et Casambi mesh-netværk. Den kan monteres bag en traditionel afbryder, inde i et armatur eller i en dåse. CBU-TED-LR kan også sættes op som en PIR sensor via ”Skift Profil” i Casambi app’en. Når den fungerer som en tilstedeværelsessensor, giver enheden tilstedeværelsesinformation til mesh-netværket, når den tændes.
Casambi Xpress-LR: Dette er et Bluetooth-styret panel med lang rækkevidde. Casambi Xpress-LR kan placeres overalt, hvor brugeren har behov for det, og giver direkte adgang til alle de vigtige Casambi lysstyringsfunktioner. Det trådløse panel tilbyder en bred vifte af funktioner, herunder dæmpning op og ned, justering af farvetemperaturer, skift mellem indirekte og direkte belysning, styring af individuelle armaturer eller grupper af armaturer samt genkaldelse af scener og animationer. Yderligere funktioner kan konfigureres direkte i Casambi app’en. Casambi Xpress-LR fås i hvid og sort.
Vi er glade for at kunne tilbyde disse innovative produkter, der kan hjælpe dig med at opgraderet dit lysstyringssystem samt skabe smartere og mere fleksible belysningsløsninger. Hvis du vil høre mere om de nye produkter, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 44 85 90 00 eller mail info@vanpee.dk.