Mere kontrolleret oprul og en optimal ydeevne – det får du med de nye slangeruller fra CEJN, som netop er kommet på det danske marked.
Der er ingen grund til at gå på kompromis med sikkerheden – det er et klart budskab fra svenske CEJN, der især er kendt for deres lynkoblinger til hydraulik, trykluft og væsker. Og nu introducerer de nye slangeruller til det danske marked, som netop skal højne sikkerheden på arbejdspladsen.
Rigtig mange i industrien bruger slangeruller for at gøre arbejdet let og hurtigt, men det kan være en risikofyldt opgave
“Hvad end slangen er to eller otte meter, så er der risiko for, at den giver et tilbagestød, når den skal rulles op. Slangen kan være svær at kontrollere, og den kan ramme både personer og genstande – og det kan være farligt”, fortæller Louise Petersen, produktchef hos Danmarks største stål- og teknikgrossist, Lemvigh-Müller, som forhandler de nye slangeruller.
Et smart oprulningssystem gør, at slangen bliver rullet tilbage stabilt og kontrolleret takket være en speciel bremse.
“Bremsen er fleksibel og justerer sig alt efter slangens bevægelse, og derved mindsker man risikoen for at ramme nogen eller noget”, forklarer Louise Petersen.
Kan bruges både til vand og til luft
Slangerullerne kan bruges til forskellige formål i forskellige miljøer – lige fra mejerier til autoværksteder. Og de fås både som åbne og lukkede – alt efter behov. De har en optimal ydeevne med et kompakt høj-flow swivel og på de åbne ruller et stort ydre hus, som kan rumme længere og større slanger. For at sikre lang holdbarhed har den kraftige åbne stålrulle et pulverlakeret finish, som modstår slitage og udfordrende arbejdsforhold.
Se videoen: Sådan klarer slangerullen sig i test
Videoen viser, hvor stor forskel der er på CEJNs slangeruller i forhold til andre mærker, både hvad angår sikkerhed og stabilitet.
Vil du vide mere?
Du kan få slangerullerne i din lokale Lemvigh-Müller-håndværkerbutik eller finde dem i webshoppen Mit Lemu på lemu.dk.