Power management-virksomheden Eatons populære kontrolrelæ, easyE4, er blevet opdateret og byder nu blandt andet på flere programmeringsmuligheder, forbedret Ethernet-kommunikation og krypteret datatransmission.
El-branchen er under udvikling, og det stiller nye krav til det professionelle udstyr – ikke mindst kontrolrelæet, der er et vigtigt værktøj i forhold til at overvåge produktionen, minimere produktionsstop og maksimere driftstid. I dag forventer fagfolk samme enkle og intuitive oplevelse på deres professionelle enheder, som de kender fra deres private mobile enheder.
Derfor har Eaton opdateret sit easyE4-kontrolrelæ med nye funktioner. Kontrolrelæet har bl.a. fået hurtigere Ethernet-kommunikation, ekstra hukommelse og krypteret datatransmission, der gør implementeringen af kontrolopgaver og adgang til data mere sikker og brugervenlig.
Brugervenligt system og overvågning af filer
EasyE4 har fået mere kraft takket være dets nye indbyggede controller med integreret Ethernet-grænseflade samt mere hukommelse, der nu byder på 128 kB og gør easyE4 i stand til at køre mere komplekse programmer. Samtidig er håndteringen af de mest anvendte funktionsmoduler blevet enklere.
Funktionsmodulerne har også fået en make-over, så brugeren nu kan tilgå kontrolrelæets funktionsmoduler via en arkivmappe og nemt genbruge dem i andre projekter – uden at skulle eksportere eller importere dem på ny. Desuden kan modulerne åbnes i en simuleringsindstilling, der angiver deres status og kan dermed nemt og præcist orientere sig i, hvad der sker i hver enkelt blok.
Eaton har også gjort det nemmere for fagfolk at få adgang til logfiler i kontrolrelæets datalog. Det er ikke længere nødvendigt at stoppe programmet for at analysere de indsamlede data. De kan aflæses, mens programmet er i drift.
Samtidig kan de få adgang til datalogen via virksomhedens eget netværk – selv uden en easySoft-licens. Sammenlignet med Eatons tidligere easyE4-kontrolrelæer kan brugeren nu tilgå data direkte i den integrerede webserver og ikke kun via kontrolrelæet.
EasyE4 er især blevet populært grundet dets fleksibilitet – det kan både sammensættes og udbygges af forskellige moduler. Denne funktionalitet er forbedret i den opdateret version af easyE4. Nu kan de valgfrie udvidelsesmoduler i Eatons easySoft software styres via et enkelt program – og det gælder selv, når en applikation fx omfatter flere maskiner i forskellige størrelser eller har forskellige antal udvidelsesmoduler.
Endelig lancerer Eaton et nyt rodcertifikat, der skal sikre forbindelsen mellem easyE4s webserver og brugerens browser.
Derudover kommer Eatons easyProtocol i en ny version med SSL/TLS-kryptering, som sørger for, at data nu overføres sikkert, så ingen uvedkommende får adgang til dem.
Læs mere Eatons opdaterede easyE4-kontrolrelæ her.