Prysmian har startet installation af SuedLink projekt i Tyskland

Prysmian spiller en fremtrædende rolle i udviklingen af tre store nøglefærdige energiprojekter, der skal transportere vedvarende energi fra vindkraft i Nordtyskland til det industritunge Sydtyskland. De tre projekter, SuedLink, SuedOstLink og A-Nord, skal understøtte Tysklands energiomstilling og vil bidrage til at nå dekarboniseringsmålene i Europa.

SuidLink-square-drums

Prysmian er fra august 2024 i gang med den første HVDC-kabelinstallation til SuedLink.

Den 580 kilometer rute er fra Wilster i Schleswig-Holstein nordvest for Hamburg, ned sydpå til en konverterstation i Bergrheinfeld tæt på Schweinfurt i Bayern.

De 1.200 km kabler er med store kobberledere og ekstruderet XLPE isolering, som bliver produceret på Prysmians fabrikker i Europa og leveret i lange længder på over 2 kilometer.

Projektet blev tildelt Prysmian af de tyske transmissionsnetoperatører Transnet BW GmbH og TenneT TSO GmbH.

I henhold til kontrakten, til en samlet værdi af over € 800 mio., er Prysmian ansvarlig for at designe, fremstille, levere, installere, samle, teste og idriftsætte et 580 km kabelsystem med et HVDC ±525 kV spændingsniveau og en overførselskapacitet på 2GW.

Sideløbende installerer NKT forbindelse mellem Brunsbüttel i Schleswig-Holstein til Leingarten i Baden-Wüttemberg, som også er del af SuedLink projektet.

Læs mere om projektet hos PowerLInk eller Tenne T 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.