Samarbejde mellem Prysmian Holland og Wormenhotel.nl
I gennemsnit kan en trætromle returneres og genanvendes op til 8 gange før den skrottes, hvilket bidrager til den cirkulære økonomi. Men selv udtjente trætromler fra Prysmian Holland får nu nyt liv til kompostering af organiske materialer.
Hvorfor kompostering er uundværligt
Arie Machgeels van Ziel, der er grundlægger af Wormenhotel.nl, fortæller her om dette særlige bæredygtige samarbejde med Prysmian.
”Jeg vidste ikke særlig meget om kompostering tidligere hvor jeg boede. Vi smed altid affald i en dynge i haven, hvor det formuldede af sig selv og blev til kompost. Med da jeg flyttede til byen, fungerede denne process ikke længere automatisk. Jeg læste på internettet, at jeg kunne forarbejde mit eget organiske affald til jord ved at tilsætte orme. Dette blev begyndelsen på en hobby, hvor jeg og nogle få iværksættere for fem år siden oprettede en kompost på gaden i Amsterdam, som blev en kæmpe succes. Der er nu hundredvis af ormehoteller i hele Holland – alle disse kan findes på wormenhotel.nl/kaart.
I de senere år har vi ligeledes bemærket, at det kan samle beboelseskvarterer – og dermed har en social effekt. Det er et sted, hvor folk mødes, for alle har jo en lille smule affald. Projektet gør det nemt at bidrage til bæredygtighed og samtidig få beriget sin jord”. Men hvorfor er kompostering så populært i Holland? Det er ikke så mærkeligt ifølge Arie.
”Jordkvaliteten forringes langsomt på grund af den måde, vi driver landbrug på – hvor det frugtbare toplag bliver gradvist tyndere. Med organiske stoffer, som dem der findes i kompost, kan vi fremskynde processen med jordgenvinding, så vi stadig kan dyrke planter på udpinte jorde. Derfor er det vigtigt, at vi selv kan fremstille kompost af organisk affald, savsmuld, kattegrus med videre ”.
Fra første prototype til produktion
Da Amsterdam Kommunen udskrev det første udbud om ormehoteller, tegnede Arie en model baseret på en trætromle og sendte den ind til kommunen. Arie var oprindelig arkitekt, så det var vigtigt at modellen så pæn ud samtidig med at materialeomkostningerne blev holdt nede. Tilfældigvis havde Arie allerede kontakt med Prysmian fra tidligere, så derfor endte prototypen med at benytte en genanvendt trætromle. Designet blev en vinder, som blev sat i produktion på et beskyttet værksted i Amsterdam.
Her bliver de udtjente trætromler forvandlet til kompostbeholdere. Flangekanterne blev forbundet med trælister for at skabe en tønde. Herefter bliver der tilføjet andre dele såsom et låg, et fodtrin, luger, drypbakke og hejsegreb samt et vindue til børn. Alt i alt er det et meget enkelt design, hvor man stadig tydeligt kan se, at det er en kabeltromle.
Positivt samarbejde og stor efterspørgsel
Samarbejdet mellem Prysmian Group og Wormenhotel går godt og alle var fra begyndelsen hjælpsomme. Alle var entusiastiske for de bæredygtige muligheder, og for Prysmian betyder det mindre affald.
Det beskyttede værksted har udvidet kapaciteten til at ombygge et dusin trætromler ad gangen, og der er lavet en aftale med Amsterdam Kommune om levering af 25 styk per år. Derudover er der en venteliste på 300 anmodninger fra beboere, som ønsker en kompostbeholder. Så efterspørgslen vokser støt.
Læs mere om Wormenhotel.nl her.