Signify lancerer nye produkter efter kunders behov

Signify er stolte af at præsentere årets anden produktlancering. I denne omgang har vi fokuseret på at lytte til vores kunder, forbedre vores produkter og udvide sortimentet for at imødekomme deres behov. Dette har resulteret i en række innovative løsninger og forbedringer. Vores mål er at levere produkter af høj kvalitet, der gør en forskel i kundernes hverdag.

Nye CorePro LED-lysrør T5

Vores mest prisvenlige serie af lysrør CorePro får udvidet sit sortiment ved at introducere T5-lysrør. De nye LED-lysrør har en levetid på 50.000 timer og en energieffektivitet på 157 lm/W, hvilket gør det til en energibesparende løsning med en lav startinvestering.

 

Nye LED-standardlyskilder 12-pak

Vi introducerer også et nyt multipak produkt, som er egnet til installatører og grossister. Den nye 12-pak E27 LED-standardlyskilder er en optimal løsning til renoveringsprojekter, som kræver en del lyskilder. Med en levetid på 15.000 timer er det også en hurtig løsning, når man konverterer til LED.

Ny CoreLine Panel

Vi introducerer en ny generation af CoreLine Panel, som er et innovativt og topprofessionelt indbygningspanel. Armaturet fås i to størrelser (60×60 og 30×120) samt i en All-in version, hvor du nemt kan skifte farvetemperaturen og lumenudbyttet i det enkelte armatur, så det passer til dine behov. Armaturet fås også i versioner med DALI-dæmpning og Interact Ready. Som noget nyt fås CoreLine Panel nu i IP65-versioner samt ultraeffektive versioner med en effektivitet på 160 lm/W.

Ny Ledinaire Projektør

Vi introducerer også en ny generation af Ledinaire Projektører, som er en serie af budgetvenlige og effektive projektører. Armaturet findes i to størrelser (Lille og Stor) og alle projektører fås i en All-in version, hvor du nemt kan skifte farvetemperaturen, så det passer til dine behov. Projektøren er en energibesparende løsning med en effektivitet på 120 lm/W og fås også i versioner med PIR-sensor.

Ny Ledinaire SlimDownlight

Vores sidste produktnyhed er den nye generation af Ledinaire SlimDownlight, som er en pålidelig og fleksibel downlightløsning. Armaturet fås i to størrelser (Ø150 og Ø200) og med en produkthøjde på 26mm, hvilket gør den perfekt til anvendelser med en meget lav indbygningshøjde. Derudover fås alle downlights i en All-in version, hvor du nemt kan skifte farvetemperaturen, så det passer til dine behov. Som noget nyt fås Ledinaire SlimDownlight med en ekstern driver.

Læs mere om de enkelte produkter her: https://www.lighting.philips.dk/prof/indendorsarmaturer