Trådløs Casambi lysstyring gør det muligt at styre alle lamper med et enkelt klik. Casambi bruger Bluetooth Low Energy (BLE) til at danne et mesh-netværk mellem dine lyskilder, og lyset kan styres direkte fra en smartphone, tablet eller afbryder.
Den trådløse Casambi lysstyring er særdeles alsidig og kan anvendes uanset om der er tale om en lille butik eller en stor kontorbygning. Et ubegrænset antal Casambi-netværk kan kombineres ved hjælp af site-funktionen, så mange tusind armaturer kan styres sammen.
Trådløs Casambi lysstyring er særdeles velegnet til renoveringsopgaver, da det ikke er nødvendigt at trække nye ledninger. Der er derfor store besparelser at hente på installationen. Casambi er desuden en ideel løsning til renovering af eksisterende belysningsarmaturer. I stedet for at kassere gamle armaturer og erstatte dem med nye, kan du nøjes med at erstatte de gamle lyskilder med LED og indbygge Casambi enheder i armaturerne. Casambi enhederne tilføjer funktioner som dæmp, justering af farvetemperatur (Kelvin) og RGBW-farver med mere.
Med Casambi lysstyring kan man:
- Dæmpe lyset
- Opsætte enkle eller komplekse scenarier med ét eller flere armaturer
- Oprette animationer hvor scenarier skifter over tid – kan aktiveres af sensor, afbryder eller app
- Lave tidsstyrede funktioner så al belysningen tænder og slukker på udvalgte tidspunkter
- Styre lyset via sol op/sol ned
- Justere farvetemperaturer (Kelvin) DT6, DT8
- Styre RGBW farver DT6, DT8
- Tænde og slukke samt skrue op og ned via trådløst tryk
- Kommunikere med smartphone eller tablet via Bluetooth
- Styre ét eller flere armaturer via app
- Tage billeder af rum og styre belysningen direkte via billedet
- Dele dit netværk og tillade andre at styre lyset
- Oprette adgangskode
Casambi app
Casambi app’en fungerer som brugerflade i et Casambi lysstyringssystem, samtidig med at den fungerer som en ekstern gateway.
Casambi app’en er den nemmeste måde at styre lyset på. Med app’en kan man styre Casambi-aktiverede armaturer, lyskilder, enheder, sensorer og tryk med mere. Casambi app’en er enkel og nem at bruge, og med blot ét tryk er du allerede i gang med at styre lyset.
Casambi app’en er kompatibel med både iOS og Android enheder såsom smartphones, tablets og smartwatches. App’en er gratis at downloade og kan hentes i Google Play Store og Apple App Store.