Med akustisk lysstyring fra Extronic kan du styre dine lyskilder ved hjælp af lyd. Så længe der er lyd, er der lys og der er ingen skjulte eller døde vinkler. Én enkelt detektor dækker store områder og man kan være sikker på, at lyset tænder, allerede når døren åbnes.
Akustisk lysstyring er nemt at installere, montere og programmere og sidst men ikke mindst er der store besparelser at hente på energiforbruget.
Hvor anvendes akustisk lysstyring?
Akustisk lysstyring bør udelukkende anvendes i lokaler hvor døre og vinduer normalt er lukkede. Ellers vil der ikke blive reageret på, at en dør bliver åbnet og udefrakommende lyde vil samtidig medvirke til, at lyset konstant er tændt. Akustisk lysstyring er særdeles velegnet i:
- Trappeopgange
- Kældre
- Vinklede korridorer
- P-huse
- Toiletter og omklædningsrum
- Lagerlokaler m.m.
Den akustiske detektors funktion
Ved at lytte og analysere to adskilte lydfrekvenser opnås detektering af tilstedeværelse. Det ene frekvensområde – lave frekvenser (LF) – er infralyde, som menneskets øre ikke opfanger. F.eks. den lydbølge der opstår, når et dørhåndtag trykkes ned og døren åbnes. Når den akustiske detektor registrerer lavfrekvente lyde, tændes lyset. Man vil derfor altid opleve, at lyset er tændt i opgangen eller kælderen, modsat traditionelle bevægelsesfølere, hvor lyset først tænder, når man er trådt helt ind i lokalet.
Det andet frekvensområde – høje frekvenser (HF) – genereres af trin f.eks. i trappeopgange og ”S”-lydene i den menneskelige tale. De høje frekvenser sikrer en fortsat detektering, så lyset forbliver tændt, så længe der er nogen der opholder sig i lokalet.