En omfattende opdatering fra Eaton gør det lettere at projektere og dokumentere elektriske anlæg i Febdok. Det giver fordele i både Norge, Sverige og Danmark.
Den 18. maj 2021 – Febdok er et program for installatører, rådgivere, ingeniører og skoler. Programmet er markedsledende inden for beregning af elektriske anlæg og blev lanceret tilbage i 1991.
”Brugen af Febdok er ikke et krav fra myndighederne, men det er alligevel blevet en branchestandard. Det er et af de få programmer, som er producent-uafhængig, og som sikrer troværdige beregninger af alle de produkter, som indgår i et elektrisk anlæg. Derfor er det vigtigt for os, at programmet er enkelt at bruge for dem, som vælger Eatons produkter,” siger Fredrik Aandal, produktchef og teknisk rådgiver i Eaton i Norden.
Selskabet har det seneste år investeret stort i at opbygge sin egen produktdatabase i programmet helt fra bunden.
”Vi har opdateret alle produktnavne og tekniske data og har tilføjet nye produktlanceringer fra 2021. Alt skal være brugervenligt, og alle brugere af programmet har nu lige god adgang til deres produkter fra Eaton uafhængigt af, om de befinder sig i Norge, Sverige eller Danmark,” siger Fredrik Aandal.
Febdok videreudvikler programmet
I over 30 år har Febdok sørget for grundige beregninger og dokumentation af el-anlæg i Skandinavien. Nu varsler de, at den opdaterede version Febdok 7.0 er på vej. Blandt de nye funktioner er muligheden for at eksportere indhold til Excel, erstatte forekomster af samme produkt og lettere regne på brugen af installationer i forskellige scenarier. Og det er godt nyt for installatører, rådgivere, ingeniører, påpeger Fredrik Aandal:
”Vores opdatering er en forberedelse til Febdok 7.0. Programmet sørger for høj kvalitet i projekteringen af blandt andet kommercielt byggeri, og det er vigtigt for os at værktøjet opleves som brugervenligt, når vores produkter er en del af projektet.”
Gør det lettere at projektere smarte bygninger
Et vigtigt element for Eaton har været at inkludere de nyeste produkter i databasen. Senest i rækken er den digitale afbryder NZM-PXR, som bliver lanceret i Danmark senere i år.
”Afbryderen er førstevalget i store kommercielle byggerier. Den kan klare Industri 4.0-applikationer, hvilket vil sige, at den er et godt valg i moderne byggerier, hvor energi skal distribueres på en smartere måde ved hjælp af blandt andet digitalisering og IoT-teknologi,” siger Fredrik Aandal.
”Det er vigtigt for os, at de mest energieffektive valg er enkle at projektere. Vi vil se flere energieffektive byggerier fremover, og når vores produkter er i Febdok, sikrer vi effektiv projektering og sikker dokumentation af moderne elektriske anlæg.
Læs mere om Febdok: http://www.tek-energy.dk/febdok.