Strømforsyninger til ladeinfrastruktur

Strømforsyningerne i produktserien Step Power fra Phoenix Contact er udvidet til også at omfatte nye komponenter til infrastruktur inden for e-mobility.

De nye 12 V strømforsyninger har et kompakt design, som gør dem ideelle til anvendelse i ladestationer. De forsyner ladecontrolleren og låsemekanismen i ladestikket med 1A eller 2A. Strømforsyningerne er blevet udviklet og testet med fokus på elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) i overensstemmelse med standarden EN-61851-21-2 for ladestationer. De lever også op til sikkerhedsstandarder i overensstemmelse med EN/UL 61010.

Step Power strømforsyningerne er de første i verden, der leverer Efficiency Level VI – det højst mulige niveau – i ikke-belastet og delvist belastet drift. De har en effektivitet på mere end 94% og et tomgangstab mindre end 0,1%. Push-in tilslutningsteknologi ved en 45°-vinkel muliggør også hurtig og enkel idriftsættelse. Strømforsyningerne har også et bredt temperaturområde fra -10°C til +70°C.

 

Mere om Step Power