I Aalborg har et nyt byggeri med 68 ungdomsboliger fået udvendig belysning, der fuldender det arkitektoniske udtryk – og samtidig sikrer et lavt energiforbrug
Tæt på fjorden i Aalborg Centrum tårner Nyhavn sig op – et nyt byggeri på 11 etager med 68 ungdomsboliger, erhverv i stueetagen og tagterrasse på toppen. Det er en bygning, man lægger mærke til. Ikke kun fordi den rager 35 meter op i luften, men også fordi facaden er klædt i aluminium, zink og stål.
Minimalistisk design – og minimalt energiforbrug
Tilsammen skaber bygningshøjden og facadebeklædningen et iøjnefaldende, men samtidig helt enkelt udtryk. Dét udtryk er den udvendige belysning, som er installeret af HG Electric og leveret af Lemvigh-Müller, med til at understrege.
For eksempel er der til facaden, altangangene samt trappeopgangene valgt armaturer med et moderne, minimalistisk design. I belysningsudbuddet blev der udover store krav til designet også stillet krav om lavt energiforbrug, og der er da også valgt LED-armaturer.
Ud over den udvendige belysning har Lemvigh-Müller også leveret belysningen til kontorerne i stueetagen.
FAKTA
Sag: 68 ungdomsboliger på hjørnet af Rendsburggade/Nyhavnsgade, Aalborg C – stod indflytningsklar 1. september 2016
Bygherre: Himmerland Boligforening
Belysningsleverandør: Lemvigh-Müller
Belysningsproducenter: SG, Philips, Intra Lighting
Installatør: HG Electric
Rådgiver: Cowi
Arkitekt: Henning Larsen Architects A/S
Belysningsarmaturer –
Udvendige gangarealer: Philips WT120C IP65 LED-armaturer I=1200 mm og 600 mm
Trappeopgange: Intra Lighting Kalis LEDPLUS C alu-profil v/DALI
Facader: SG Uno skotlamper
Kontorer i stueetagen: Panel-armaturer DALI