Tyske korridorprojekter – en ny frontier for Prysmian

 

Projektafdelingen har afsluttet opstartsfasen, den største nogensinde.

Riccardo Fabbri, Chef for Prysmian Projektafdeling og Projektkontrakter, og hans team genovervejer den måde, de håndterer komplekse megaprojekter på, forud for arbejdet på de tre tyske korridorprojekter, ved at tilføje nye færdigheder. Af og til kommer der et helt unikt projekt, der er så usædvanligt, at det tvinger projektledere til at genoverveje den måde, de gør deres job på.

Arbejdet med de tre store tyske korridorprojekter er allerede startet. Prysmian Group har overholdt opstartsfasen for de tre projekter ved at oprette tre dedikerede projektteams og nye kontorer samt hyret de første 100 ud af 250 ansatte hertil.

De tre tyske korridorprojekter bliver verdens største underjordiske kabelprojekt. I alt skal der nedgraves 5.130 kilometer underjordiske energikabler til de tre projekter, som skal forbinde tyske vindmølleparker i Nordsøen med de sydlige delstater Bayern og Baden-Württemberg, hjemsted for BMW, Daimler Benz og andre store industrier. Projekterne er afgørende for, at Tyskland kan opnå sit mål om 65% vedvarende energi inden 2030.

Prysmian er ansvarlig for at anlægge godt 2.300 kilometer energikabler, hvilket repræsenterer ca. 44% af den samlede mængde kabler til de tre korridorprojekter. Heraf vil godt 1.200 kilometer bestå af P-Laser 525 kV kabel, det første 100% genanvendelige, miljøvenlige og højtydende kabelteknologi. Den samlede projektværdi for Prysmian Group overstiger € 1,8 mia.

SuedOstLink projekt: Kunden er TenneT TSO GmbH og 50Hertz Transmission GmbH
250 kilometer rute. 525 kV P-Laser kabel

SuedLink projekt: Kunden er TenneT TSO GmbH og TransnetBW GmbH
700 kilometer rute. 525 kV P-Laser kabel

A-Nord projekt: Kunden er AMPRION Gmbh
300 kilometer rute. 525 kV P-Laser

Under Alberto Boffelli, Head of Operations for Projektafdelingen, har Prysmian investeret tid og resourcer for at forbedre dets projektledelsesfærdigheder. Resultaterne lønner sig allerede. Sidste år afsluttede afdelingen 55 projekter til en værdi af € 6 mia. og havde sit bedste år nogensinde, med hensyn til færreste afvigelser eller ekstraomkostninger i henhold til planen. Som et resultat heraf, vandt afdelingen samme år en IPMA Global Project Excellence Award sin projektudførelse til Ostwind 1 CWA i Østersøen.

Den fejlfri projektudførelse er resultatet af et internt transformationsprogram, der blev gennemført af Fabbri over en toårig periode, for at bringe Prysmians ekspertise inden for projektledelse op på et højere niveau.

“Menneskeheden har altid været præget af ambitiøse bygningsværker, og projektledere har sandsynligvis eksisteret siden Cheops startede de store pyramidebyggerier i Giza i 2580 f.Kr. Projektledelse har historisk været overvåget af ingeniører med stærke tekniske færdigheder. Men at håndtere projekter i dag kræver, at man opretholder en dialog med kunden, kan håndtere en række ubekendte faktorer, kan skabe teknologisk innovation, har dybt kendskab til branchen og er fortrolig med alle aspekter af kontrakten.

”Vi omskrev vores håndbog og retningslinjer for projektledelse – og har skabt vores egne metoder. Disse erfaringer danner nu grundlag for afdelingens hidtil største udfordring,” siger Riccardo Fabbri, Head of Project & Contract Management hos Prysmian Group.

Det er ikke længere kun et spørgsmål om tid, kvalitet og budget. Projektlederen er den person, der først og fremmest skal sørge for, at vi når et tilfredsstillende resultat for alle interessenter, primært for kunden. Målet er at nå bæredygtig tilfredshed for alle parter,” siger Riccardo Fabbri.

For to år siden rekrutterede Fabbri flere projektleder og en del af disse kom uden for kabelindustrien. Fabbri bad derefter sit team af 50 projektledere om at brainstorme omkring måder at transformere deres job på. De kom med en handlingsplan, der førte til oprettelsen af ​​en række nye initiativer til yderligere strukturering, overvågning og forbedring af projekter og -udførelse ved hjælp af:

  • nye KPI’er
  • nye udførelsesmodeller
  • kortlægning af fem niveauer af projektkompleksitet
  • nyt internt 3-årigt træningsprogram
  • 3 niveauer af anciennitet