Uendelig power – komplet løsning til pålidelig 24 V forsyning

Komplet system til ubegrænset effekt: det omfattende QUINT power strømforsyningsprogram har løsninger til næsten alle applikationsområder

Problemfri drift og høj rådighed for maskiner har altid den højeste prioritet, for det forebygger kostbar stilstand i produktionen. Det er særligt i kritiske appliktioner en fordel at benytte et komplet system til strømforsyning. Netværksudsving, korte afbrydelser i netværket, lange kabler, offshore og fjerne systemer – et omfattende overordnet system har en egnet løsning til alle applikationer.

Hvordan skiller en strømforsyningsløsning, som giver høj systemrådighed på lang sigt, sig ud? Sammen med effektfuld teknologi spiller muligheden for integration og skræddersyede komponenter en vigtig rolle. Kapacitive belastninger som start af motorer med høje startstrømme, kobling af ventiler, samtidig opstart af flere 24 V forbrugere eller endda udvidelse af eksisterende systemer, er specifikke udfordringer for strømforsyningen. Her tilbyder QUINT power produktserien fra Phoenix Contact en kombination af permanent strømreserve, statisk boost og en dynamisk reserve – det dynamiske boost.

SFB teknologi

Sikker udløsning af DC-sikringer er vigtigt for at beskytte belastninger i tilfælde af fejl. Alle typer sikringer, som standard miniature automatsikringer, smeltesikringer og elektroniske sikringer skal udløses hurtigt og selektivt i tilfælde af en kortslutning. Fejlen må ikke have indflydelse på de parallelforbundne belastninger. Også her er et strømforsyningssystem påkrævet; det skal give en høj udgangsstrøm med en stabil udgangsspænding. SFB (Selective Fuse Breaking) teknologi er udviklet af Phoenix Contact og understøtter den nævnte proces. Med 6 gange den nominelle strøm leverer den tilstrækkelig strøm i 15 ms til at udløse konventionelle miniature automatsikringer. Det gør en pålidelig, økonomisk sikringsbeskyttelse af 24 V DC kredsløbet mulig. Kun den strømkreds, hvor fejlen er lokaliseret, kobles fra, og vigtige systemdele forbliver i drift.

Tilgængelighed gennem redundans: for at gøre redundans til en realitet skal to strømforsyninger forbindes parallelt og afkobles fra hinanden med redundansmoduler

Enkel integration

Som et komplet system tilbyder QUINT power mere end 100 produkter, blandt andet strømforsyninger, DC/DC konvertere, redundansmoduler, afbrydelsesfri strømforsyninger (UPS) og energilager teknologi. Komponenterne kan kombineres individuelt til stort set enhver applikation. Kombineret med den rette DC/DC konverter giver strømforsyningen regenereret, konverteret eller elektrisk isoleret 24 V DC for enden af lange kabler. Det kan være praktisk, hvis der f.eks. er en ekstra galvanisk isolation mellem to forbrugere, eller hvis forbrugere med forskellig forsyningsspænding blandes.

QUINT power produktserien tilbyder med sine valgfri redundansmoduler en redundant strømforsyning i alle typer applikationer. Sammen med komplet overvågning af alle punkter i strømforsyningssystemet tilbyder QUINT redundanskonceptet SIL 3 certificering for funktionel sikkerhed og øger dermed systemets driftssikkerhed.

De afbrydelsesfrie strømforsyninger (UPS) anvendes i tilfælde af forsyningsudfald, kortvarige afbrydelser af forsyningen eller i kritiske og følsomme kredsløb, som skal ”buffes” i kort tid på grund af datasikkerhed i tilfælde af en fejl. QUINT tilbyder den rette lagringsteknologi, uanset om det er korte eller lange buffertider, få eller mange buffercyklusser eller varierende omgivelsestemperaturer.

Afbrydelsesfri strømforsyning: kombineret med et energilager (til højre) buffes systemet i perioder fra blot få seunder til flere timer

Forebyggende vedligeholdelse

Flere og flere systemoperatører ønsker at være opdateret om hele systemet, hvor som helst og når som helst. Det skal f.eks. være muligt at fjernovervåge offshore systemer for at undgå tidkrævende og kostbare serviceopgaver. Her optimeres vedligeholdelse, fordi on-site service bliver mere sjælden, og der skal udføres mindre vedligeholdelsesarbejde. For at opnå dette overvåges systemet; der er altid adgang til alt relevant information. Til det formål er komponenter, der ikke kun overvåger men også kommunikerer, ideelle.

Sammen med en komplet systemovervågning lige fra indgangsspændingen til forbrugeren tilbyder produkterne i QUINT power serien også mulighed for at overvåge og signalere status for drift og energilager. Phoenix Contacts proprietæere IQ Technology overvåger de tilsluttede energilagringskomponenter og maksimerer deres levetid med et intelligent system til batteri- og belastningmanagement. Både batteriovervågning og tilpasning af ladeparametre sker automatisk. Relevant data og information om energilagringsenheden og det afbrydelsesfri strømforsyningssystem kan ses overalt i verden til enhver tid via de integrerede industrielle Ethernet interfaces.

Digitale produktdata: planlægning af et system bliver meget mere enkel takket være den digitale tilgængelighed for QUINT power produktfamilien

Digital tvilling

Udover fjernvedligeholdelse giver det overordnede system flere muligheder for at spare tid og omkostninger. Det gør det muligt at designe mange processer til at være mere effektive og køre mere gnidningsløst. Søgning efter, indkøb og deling af samt rettelse og tilpasning af nødvendig produktdata til anvendelse i CAE programmer bruger ofte værdifulde ressourcer og øger tidsforbruget. En vej til effektivitet i udviklingsprocessen er derfor at have komplet produktinformation til rådighed i de anvendte CAE-programmers dataportaler. Alle QUINT komponenter er beskrevet digitalt og har standard produktinformation som ETIM eller eCl@ss. Ved anvendelse af planlægnings- og mærkningssoftwaren Project complete kan data indlæses fra alle standard CAE-programmer og automatisk overføres til klemrækkekonfiguraionen.

Ved planlægning af et system sker det ofte, at et stadie i planlægningen skal tilpasses til individielle applikationskrav i flere trin. Normalt resulterer enhver ændring i parametre, interfaces og tilslutningsteknologi i ekstra omkostninger. Her gør QUINT power strømforsyningssystemet arbejet mere enkelt for planlæggeren: ved at anvende QUINT konfiguratoren kan strømforsyningerne konfigureres individuelt, og de kan bestilles i mængder fra 1 stk. Der kan vælges og implementeres fra et bredt udvalg af komponenter til alle standard industrielle interfaces baseret på individuelle behov. Du kan også vælge mellem Push-in- og skruetilslutningsteknologi.

QUINT power – den komplette løsning til pålidelig 24 V forsyning:

  • 24 V i ny udgave: kombinationen af QUINT power forsyning og DC/DC konverter er velegnet til at være for enden af lange kabler, med en ekstra galvanisk isolation mellem to belastninger eller endda i en kombination af forbrugere med forskellig forsyningsspænding
  • 24 V afkoblet: en redundant strømforsyning sættes op med QUINT power strømforsyning og de passende redundansmoduler
  • 24 V buffered: kombinationen af QUINT power strømforsyning, UPS og energilager sikrer også pålidelig strømforsyning ved fejl i hovedforsyningen, kortvarige netværksafbrydelser eller spændingsudsving

Overblik

I alle brancher har maksimal systemrådighed den højeste prioritet, og det kræver sikker strømforsyning. QUINT power er en omfattende, komplet løsning til pålidelig 24 V forsyning. Alle komponenter fra det brede produktprogram – strømforsyninger, DC/DC konvertere, redundandsmoduler og UPS systemer – sikrer afbrydelsesfri drift med høj tilgængelighed baseret på individuelle produkter eller kombination af produkter. Det gør helheden til mere end blot summen af de enkelte dele.

Mere om strømforsyning og UPS.