VAILLANTS VARMEPUMPER TILBYDER ENESTÅENDE YDEEVNE MED DEN NYESTE TEKNOLOGI

På den korte bane vil vi hurtigst muligt være uafhængige af russisk gas. På den lange bane skal vi i meget større omfang end nu gøre brug af energikilder, der udvinder vedvarende energi frem for fossil energi og fjernvarme. I begge tilfælde er varmepumper det mest oplagte valg – og tilmed også det billigste, viser undersøgelser:

Ifm. energirenovering har Teknologisk Institut taget udgangspunkt i fire forskellige scenarier ved energirenovering af et parcelhus på 160 m2. Her kommer installationen af en luft til vand varmepumpe ind på en klar førsteplads, da det kun tager seks år at tjene investeringen på 120.000 kr. hjem. Til sammenligning tager det 14 år at nå samme mål, hvis man nøjes med at sætte nye vinduer og døre i sit hus i stedet for en varmepumpe – vel at mærke til samme pris på 120.000 kr.

– Varmepumpen er den samfundsøkonomiske mest fordelagtige løsning, og samtidig er det den eneste varmekilde, hvor du kan flerdoble energieffektiviteten, så du reelt kun betaler ca. en femtedel af boligopvarmningen, fortæller Product Manager Varmepumper hos Vaillant A/S, Christian Petersen.

 

MERE EFFEKTIV OG STØRRE, GRATIS ENERGIMÆNGDER

Danskerne har allerede fået øjnene op for de klimavenlige varmepumper, der samtidig bidrager positivt til husholdningsbudgettet. Tal fra Energistyrelsen viser, at der i 2021 blev solgt knap 24.000 luft til vand og væske til vand varmepumper og knap 50.000 luft til luft varmepumper svarende til en samlet stigning på 56 % i forhold til året før.

– I de seneste mange år har vi oplevet en markant stigning i efterspørgslen. Det er sket som en reaktion på udfasningen af gasfyr og er nu kun blevet forstærket af situationen i Ukraine. I hele Europa er varmepumper blevet meget attraktive. Samtidig er de også blevet mere effektive og optager nu endnu større mængder gratis energi.

 

DEN NYESTE TEKNOLOGI MINIMERER
CO2-AFTRYKKET

Vaillant tilbyder et bredt udvalg af moderne og fremtidssikrede varmepumper med enestående ydeevne til både større byggeprojekter, flerfamiliehuse samt til almindelige parcelhuse.

Det seneste skud på stammen af luft til vand varmepumper er aroTHERM plus, som kombinerer opvarmning og varmt vand i én enkelt løsning. Det er den første varmepumpe der er udstyret med det naturlige kølemiddel R290, med en meget lav drivhuseffekt. Kølemidlet sikrer samtidig rekordhøje fremløbstemperaturer hvilket betyder, at aroTHERM plus også er den ideelle løsning til ældre boliger med radiatorer, samt til boliger med større varmtvandsbehov.

– Det er den nyeste varmepumpeteknologi og giver præstationer over gennemsnittet. Systemet kan tilmed kombineres med solceller for større udnyttelse af den gratis energi, siger Christian Petersen.

 

UDVIKLINGEN AF VARMPUMPER FORTSÆTTER

Vaillant tilbyder også inden for jordvarmepumper et bæredygtigt produkt til større ejendomme og industri, som sammen med vores øvrige løsninger muliggør valg af varmepumper til stort set alle formål.

geoTherm perform anvender den omgivende energi i jorden til opvarmning og er en robust og bæredygtig løsning i høj kvalitet til varme og varmt vand, men også en løsning til passiv køling. Jordvarmepumpen kan også levere en stor variation af outputs, og det er muligt at installere systemet i kaskade op til 624 kW, hvilket betyder at stort set ethvert opvarmnings- og varmtvandsbehov dækkes.

Med den imponerende energieffektivitet og høje ydeevne er geoTHERM perform i første omgang tiltænkt større ejendomme og byggeprojekter såsom lejlighedskomplekser og erhvervsejendomme. Men selvom varmepumpen især er tiltænkt nye bygninger, så fremstår den også ideel til både større og mindre moderniseringsprojekter og er det oplagte valg, når det kommer til udskiftning af ældre jordvarmepumper.

– Varmepumper er fremtiden, og jo mere markedet vækster, jo mere udvikling vil vi se. I dag erstatter varmepumper flere steder den dyre fjernvarme, og med fortsat mere effektive pumper vil mindre anlæg fremover kunne bruges steder, hvor man i dag har for lidt plads.

Vaillant har som mål, at de gerne vil reducere deres CO2-udslip i 2030 med 50 % sammenlignet med 2018.

KONTAKTINFO

Product Manager Varmepumper hos Vaillant A/S, Christian Petersen – mail: christian.petersen@vaillant.com