Vi har forbedret vores LK FUGA® AIR 1½ modul forfradåser

Blå LK FUGA AIR forfradåser

Vi udvikler løbende vores produkter, så de bliver endnu nemmere at arbejde med. Derfor har vi forbedret vores LK FUGA AIR 1 ½ modul forfradåser – og det betyder:  

  • Mere robuste sammenbygningsspor, der sikrer at sammenbyggede dåser sidder endnu stærkere sammen. 
  • Lukket konstruktion i bunden af dåserne ved sammenbygning så der ikke er behov for isætning af flexrør mellem dåserne, når der skal føres ledning fra det ene dåserum til det andet. 
  • Forbedrede membraner i bunden af dåsen, der muliggør isætning af flexrør eller aflastning 

Gamle og nye forfradåser kan ikke sammenbygges 

Ændringen af sammenbygningssporene betyder, at ”nye” og ”gamle” 1½ modul forfradåser ikke kan sammenbygges. Derfor skal nye forfradåser sammenbygges med nye forfradåser, og gamle forfradåser sammenbygges med gamle forfradåser. 

Vi gør forskellen tydelig 

Fremover producerer vi kun de nye forfradåser, men vi har gjort overgangsperioden fra de ”gamle” til de ”nye” nemt for dig 

  • Der er ikke skiftet varenummer, så du skal blot bestille som du plejer. I en kort periode kan du både få udleveret nye og gamle udgaver fra din grossist, som vil gøre overgangsperioden så kort som muligt. 
  • Vi har sat et gult klistermærke uden på æsken med de nye dåser, som fortæller at æsken indeholder forfradåser med forbedrede sammenbygningsspor.  
  • På de nye forfradåser vil der i overgangsperioden være hvide aftagelige sidestykker – på de gamle forfradåser er de blå. 

Se mere på: http://www.lk.dk/professionel/produktoversigt/afbrydermateriel-og-montering2/montering/installationsdaser/forfradaase-hulrumsvaeg/

Nye dåser gul klistermærke
Klistermærke til at differentiere blå dåser