Et vigtigt udviklingsprojekt er i fuld gang på en af de mest forurenede grunde i Danmark: Ved Høfde 42 på Harboøre Tange i Vestjylland er virksomheden Krüger A/S ved at trække kviksølv ud af sandet med god hjælp af teknologi fra ABB.
På lokaliteten ”Kulhus”, 300 meter fra Høfde 42 og med udsigt over Vesterhav og klitter, står en container med 25 kubikmeter sand og nogle varmelegemer, der langsomt varmer sandet op til 350 grader.
– Vi har stor erfaring med metoden, som vi bruger til at rense forurenet jord med i ind- og udland, og kviksølvforurening er en af de forureningstyper, som vi længe har ønsket at prøve kræfter med. Vi får nemlig ofte spørgsmål fra kunder om, hvorvidt det kan lade sig gøre at fjerne kviksølv fra jord eller sand – og om vi kan klare det, fortæller Maiken Faurbye, der er afdelingschef i Krüger.
Normalt arbejder Krüger med organiske stoffer som fx klorerede opløsningsmidler, når de renser jorden ved at varme den op, og der ligger den temperatur, som de gerne vil ramme, noget lavere.
– Men med kviksølv er der jo tale om et metal og grundstof, så det er noget anderledes. Til gengæld har kviksølv også den egenskab, at det kan fordampe, og derfor er det muligt at bruge vores metode, siger Maiken Faurbye.
Eksponeret område
Når Høfde 42 er interessant for Krüger, så handler det selvfølgelig om, at området har været så eksponeret på grund af forureningsniveauet. Men i endnu højere grad fordi det er muligt at køre et stort pilotprojekt, som kan vise, at metoden er effektiv overfor kviksølv. Og der er stor interesse fra myndighedernes side i at se resultaterne: Miljøstyrelsens Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) har derfor støttet projektet med 3,1 millioner, som er halvdelen af omkostningen ved at gennemføre projektet, der alt i alt tager et år.
Selve opvarmningen af sandet tager ca. fire måneder, før man når den såkaldte ”target-temperatur” på 350 grader, hvor al kviksølvet bør være fordampet. I den mellemliggende periode fordamper og nedbrydes en række andre giftige og miljøfremmede stoffer fra sandet – blandt andet pesticider.
– Vi opsamler forureningsstofferne, mens vi varmer sandet op og analyserer for kviksølv og fire forskellige pesticider og opløsningsmidler, fortæller Thomas Asmussen. Han er den tekniker, der har være med til at opbygge anlægget.
Der skal en del hardware til at drive anlægget ved Høfde 42. Blandt andet bruger Krüger ABB’s frekvensomformere til styring af de pumper og blæsere, som anvendes til vakuum og køling. Samtidig styres varmelegemerne og processen i behandlingsanlægget af ABB’s programmerbare controllere AC500 (PLC’er). I forbindelse med projektet har Krüger også taget en ny frekvensomformer (ACQ580) i brug. Den får af Thomas Asmussen fra Krüger stor ros for både brugervenlighed og rigtig god menu-struktur: –
Opgravet sand
Håndteringen af det forurenede sand er også anderledes end sædvanligt, fortæller Thomas Asmussen: – Normalt er det sådan, at vi installerer varmelegemerne direkte ned i den forurenede jord, men her har vi fået til opgave at rense noget sand, der allerede er gravet op. Hvis det senere bliver til et fuldskalaprojekt på Høfde 42, så har man også besluttet, at oprensningen skal ske i et overjordisk anlæg, og det er derfor, at det skal testes på den her måde. Baggrunden for ønsket om at flytte sandet er blandt andet, at området ligger meget tæt på Vesterhavet. I alt er der tale om 30.000 kubikmeter kviksølvforurenet sand. Altså ca. 1.200 gange så meget som i pilotprojektet. Men det afskrækker ikke Maiken Faurbye:
– Det smarte ved den her metode er, at uanset hvor meget materiale, vi skal rense, så vil opvarmningsperioden være den samme. Og det er jo der, at vores metode viser sin styrke, for ofte, når man renser sand eller jord, så har du et flow (en jordstrøm der skal behandles), og dermed tager det længere tid, jo mere der er. Sådan er det ikke her. Her er det et spørgsmål om, hvor mange varmelegemer, vi skal bruge og hvor tæt de står.
En liter kviksølv
Ifølge Krügers analyser er der ca. en liter kviksølv i de 40 tons sand. Det svarer til 14 kg og lyder måske ikke af så meget, men på grund af giftigheden er det faktisk en ganske alvorlig og farlig mængde.
– Hvis vi kommer igennem med at vise, at det her kan lade sig gøre på en god måde, så er der rigtigt meget potentiale i det. Jeg er faktisk ret sikker på, at telefonen begynder at ringe. Kviksølv er et stort problem over det meste af verden, og som det er lige nu, findes der ikke rigtigt nogle ordentlige metoder til at gøre noget ved det. Det er derfor, at det er så vigtigt med det her projekt, slutter Maiken Faurbye.
FORURENINGSSTOFFERNE SEPARERES
Alt efter kogepunkt på det enkelte stof, fordamper forureningsstofferne i en given rækkefølge, og det betyder, at man kan adskille dem. Umiddelbart efter at man har fået frigivet et stof fra jorden eller sandet, køler man det ned, så man har både en luftstrøm og en væske. Nogle af stofferne vil være bundet i væsken, og andre vil være bundet i luftstrømmen. Derefter renser man både luft og væske med forskellige filtre.
CONTAINEREN VED HØFDE 42
Containeren er hermetisk lukket og fyldt ca. 75 pct. op med det forurenede sand. Det vil sige, at der er luft i toppen. Ved at pumpe luft ind i bunden af containeren og etablere et sug i toppen skaber man en kontrolleret luftstrøm, der trækker dampe op igennem sandet. Det betyder, at man tager de toksiske stoffer ud i toppen af containeren ved at skabe et vakuum. Pilotprojektet løber frem til foråret 2019. – Den har en helt enkel brugerflade, og derfor er den hurtig at indstille. Samtidig har vi også med stor succes brugt fjernsupport-funktionen.
