På VVS´23 messen stand C-4127 præsenterer Elma Instruments nyheden Elma Tohm-e stikkontakttester. Installationstest foretages ved idriftsætning af installation, men sjældent ved tilslutning af apparater, f.eks. hårde hvidevarer, til stikkontakt og andre udtag. Men overgangsmodstanden til jord kan ændre sig over tid, så selvom det ikke er et lovkrav at kontrollere korrekt polaritet og jordmodstand før stikket sættes i, er det i høj grad ”best practice”. Det giver specielt god mening på hårde hvidevarer, og andre maskiner, som via indbygget overspændingsbeskyttelse i elektronikken, let får det til at ”kilde” i hånden, når du rører f.eks. opvaskeren, ved for høj jordmodstand – eller helt manglende jord. Med Elma Tohm-e kan testen udføres på 2 sekunder, og du ved, at du efterlader en perfekt installation, helt ud til brugsgenstanden.
Verdens hurtigste jordmodstandstest bygget i en stikkontakttester er derfor perfekt til montøren af hårde-hvidevarer, og alle som tilslutter elektriske apparater. Elma Tohm-e kontrollerer at fase, nul og jord er monteret korrekt som en standard stikkontakttester. Men helt unikt testes også overgangsmodstand til jord. Lettere og hurtigere bliver det ikke at verificere at installationen stadig er ok og opretholder lav overgangsmodstand, ved tilslutning.
Tohm-e findes med både dansk EDB-stikprop og Schuko – stikket kan roteres om sig selv, så værdi altid er synlig. Det klare display lyser op, og er let synligt under alle forhold. Displayet skifter og indikerer med klar rød farve, hvis jord-modstanden er så høj, at man bør være opmærksom, for sikkerhed og kundetilfredshed. Tohm-e leveres klar til brug inkl. batterier og manual.
Se mere på http://www.elma.dk eller ring på 70 22 10 00.