
Ladeoperatøren Clever har købt en 4.500 kvm stor grund på adressen Vester Fald 8 ved Nykøbing Mors, og vil i den kommende tid bygge en ladepark med plads til 10 ladepunkter.
Den vil stå færdig i løbet af næste år, og kan i øvrigt, hvis der viser sig et behov, udvides til 16 ladepunkter – eller flere.
Og det er sket ikke usandsynligt, at der bliver god gang i ladestanderne. Morsø Kommune er således i gang med en omstilling af deres vognpark, så alle biler skal køre på el. Samtidig arbejdes der på en plan for fremtidens ladeinfrastruktur, så det bliver endnu nemmere for kommunens borgere at vælge elbilen til i hverdagen.
Vi er stolte af, at Clever har valgt at investere i den positive udvikling, som Mors er inde i. Deres stærke profil er med til at styrke den store interesse for området. Derfor er jeg også særdeles glad for, at vi valgte at byggemodne hele området, så vi hurtigt og smidigt kan fortsætte vores proaktive udviklingsdagsorden, fortæller Hans Ejner Bertelsen, borgmester i Morsø Kommune.
Ladeparken får det samme design, som man kender det fra fx ladeparken i Køge. De enkelte ladestandere får en effekt på 300 kW, fordelt på 2 udtag, så der er 150 kW til hver bil.
Kilde: Clever