I forlængelse af at Dall Energy er blevet til en gruppe med opkøbene af Weiss og BSM i 2024, har man valgt ny bestyrelsesformand i form af Carsten Riisberg Lund til at lede konsolideringen af den nye koncernorganisation samt hjælpe til at sikre fortsat vækst og internationalisering af forretningen.
Carsten Riisberg Lund har været medlem af bestyrelsen siden 2020
– Jeg har længe været med på Dall Energys rejse mod at blive en førende, europæisk energiteknologi-virksomhed, og jeg ser frem til nu at hjælpe med at lede skibet. Jeg er overbevist om, at efterspørgslen på Dall Energy’s teknologi i den grønne omstilling af industrien vil sikre fortsat vækst, siger Carsten Lund.
– Med Carsten får vi en profil som bestyrelsesformand, der er sjældent set i vores branche. Han har både erfaring med koncernledelse, organisationsudvikling og med internationale projekter, og så har han en resultatliste for vækst, som nok skal komme os til gode i fremtiden, tilføjer Jens Dall Bentzen.
Dall Energy har hovedkontor i Hørsholm nord for København.